Arrangementer og kurser Seniorarrangementer

Tak for kaffe!

Århus Lærerforenings pensionister og efterlønnere har besøgt kaffevirksomheden BKI.
Fraktion 4 Besøg på BKI

Af Karen Arnfast. Foto: Sven Locht

30 heldige pensionister deltog i virksomhedsbesøget, hvor vi selvfølgelig startede med en kop kaffe – BKI Classic.

Claus, ansat hos BKI, guidede os igennem et slideshow med hele historien om BKI. Det er skønt at høre, at det er en 100 procent dansk virksomhed. Tip-top moderne og i stand til at tage konkurrencen op mod de store multinationale selskaber.

150 medarbejdere sørger for at holde virksomheden i gang og hele tiden være på forkant med udviklingen.

Vi et grundigt indblik i virksomhedens historie og en masse info om kaffebønnen og alle de forskellige kaffe produkter, som BKI producerer og markedsfører. Der var livlig spørgelyst fra deltagerne, som Claus beredvilligt og kompetent svarede på undervejs i foredraget.

Efter slideshowet var der rundvisning på fabrikken. Det er altid fascinerende at se, hvordan en fabrik virker. Her har man fuldstændig automatiseret alle processerne, og produktet er stort set uberørt af menneskehånd.

Vi fik alle en goodie-bag med hjem. Der var udover kaffe og te også Lindt chokolade og De Cecco-pasta i posen. Produkter, som BKI også handler med!

En god og veltilrettelagt eftermiddag.  Jo, vi var 30 heldige deltagere.