Arrangementer og kurser Seniorarrangementer

Kærlighed og frydefuld sang

Fredag den 20. februar inviterede Århus Lærerforening på opera-gallakoncerten Liebe, Love, Amour i Café Viben på Viby Lokalcenter.
Fraktion 4 arrangement Operagalla

Af Jørn Heltoft

Min søster Vibeke, min hustru Inge-Merete og jeg ankom til centret ca. 14.45 og fandt nogle meget fine pladser ved et bord til 4, der stod lige ved den plads, som var afsat til underholdningen. Ved bordet sad i forvejen en herre, som viste sig at være Tage Andersen, medlem af den arbejdsgruppe, som stod for arrangementet.

Til en begyndelse serveredes kaffe med et stykke smørrebrød og et stykke kage.

Et medlem af udvalget kom med smørrebrødet til vores bord.

Da han kom til min søster, som havde lidt besvær med at få fat på sit stykke, tilbød han galant at hjælpe hende. – Uheldigvis resulterede dette i, at et stykke med flæskesteg, rødkål og surt landede i skødet på Vibeke.

Med mange undskyldninger fik den uheldige dog reddet det meste op på Vibekes tallerken. Noget lå dog tilbage på gulvet. Det var surt – og lidt rødkål.

Efter serveringen blev det nu tid til hovedattraktionen: Operagallakoncerten, der skulle fremføres af foreningen ”Sangfryd,” hvis medlemmer er sangstuderende fra ”Det jyske Musikkonservatorium.”  

I dagens anledning havde arbejdsgruppen bestemt, at man på dette tidspunkt ville servere et glas vin, som man kunne nyde under koncerten.

Arbejdsgruppens talsmand rejste sig, stod frem på gulvet og påkaldte sig forsamlingens opmærksomhed: ”Har alle fået lidt i glassene?”

Jeg så på mit glas – et lille hvidvinsglas – næppe en tredjedel fuldt – og følte mig kaldet til at replicere: ”Ja tak! – Meget lidt!”

Dette skabte uro ved det bord, hvor de fleste af arrangørerne sad, men hurtigt kom en ”tjenende ånd flyvende” og efterfyldte alle fire glas ved vores bord.

Nu var det så tid til at skåle og byde foreningen ”Sangfryd” velkommen.

Ind kom de optrædende: Fire sopraner, en tenor, en baryton, en bas og en akkompagnatør. 

Efter præsentationen med efterfølgende, behørig applaus forlod de fleste igen scenen og overlod den til den første af de optrædende, - en sopran.

I enken Norinas Arie fra ”Don Pasquale” møder vi temperament og store lidenskaber.

”So anch’io la virtu Magica.” – Forte fortissimo!!! . Jeg sank lige en halv tomme i sædet og rakte ud efter fjernbetjeningen.

Men nej! – Her hjalp ingen kære mor!!! 

Og dog! – Efter få takter ændrede arien karakter.  

Sød musik om kærlighed og romancer strømmede i vore øren.

Et lydhørt, medlevende publikum – nærmest i øjenkontakt med sangerne – syntes at bevirke, at de unge kunstnere følte sig trygge og glade, så de kunne leve op til deres ypperste.

Et lille lavloftet cafélokale er ikke det bedste sted for en operaopførelse.

Men!  – Ved fremførelse af udvalgte arier og andre operapartier kan intimscenens fordele have en undergørende virkning.

Nu gælder det Ypperstepræsten Sarastros arie: ”Oh Isis und Osiris” fra Mozarts opera ”Tryllefløjten.”

På scenen står en ung, mindst 2 m høj, åleslank svensker. – Ja, hvordan ser sådan ypperstepræst ud? – Et kort forspil og basarien fylder rummet.  – En flot stemme med styrke og fylde på selv de laveste toner.

Sarastro var ikke den eneste svensker blandt sangerne, men det gør jo ikke noget, da alt blev sunget på originalsprogene: Italiensk, tysk, engelsk, fransk og – dansk.

Eller skulle jeg sige ”danska!” – Vi er kommet til Sverkels romance fra Hartmanns ”Liden Kirsten.”

”Ak! – Jeg er hjemme – i mit elskede Danmark – hos den jeg elsker – og som elsker mig.”

Stemmen var der ikke noget i vejen med, men med Aksel Schiøtz’s fornemme fremførelse af netop denne arie i baghovedet, blev det til forestillingens antiklimaks at få den serveret med udpræget svensk accent.

Der forekom naturligvis flere steder, hvor sangerne foldede sig ud med kraftige toner. – Om jeg havde vænnet mig lydstyrken, eller sangerne havde tilpasset sig forholdene, kan jeg ikke sige. – Måske både og.

Jeg havde i hvert fald ingen problemer med lydstyrken resten af eftermiddagen.

Akkompagnetøren, Frode Stengaard, så man ikke meget til.

Men med sin store sikkerhed og musikalske indleven understøttede han de unge sangstuderende gennem alle de 16 planlagte numre og 2 forberedte ekstranumre.

Han blev herved den faste grund for Operakoncertens store succes.

Stor tak til både foreningen ”Sangfryd” og Århus Lærerforenings pensionistudvalg for vidunderlig oplevelse.

På vegne af min søster Vibeke, min hustru Inge-Merete og mig selv.

                                                                                                                                                                                                                                                                                Jørn Heltoft