Arrangementer og kurser Seniorarrangementer

Sommerudflugt 2015

Sommerudflugten for Århus Lærerforenings pensionister gik i 2015 tværs over Jylland. Første busfuld var af sted tirsdag den 9. juni, og turen blev gentaget onsdag den 10. juni med et nyt hold.
Fraktion 4 Sommerudflugt 2015

Text og foto: Jørn Kokkendorff

Første stop var i Ringkøbing. Her blev vi modtaget af en guide fra

Ringkøbing-Skjern Museum, som tog os med på en tur gennem den gamle del af byen og som med stort engagement fortalte om mange af de gamle velholdte huse vi kom forbi.

Herfra kørte vi til Hvide Sande, hvor der var bestilt frokost på Kommandobroen, som ligger med flot udsigt over havnen. Her kunne vi vælge imellem to lækre frokosttallerkener.

Sidste stop var Kaj Munks præstegård i Vedersø. Her blev vi også modtaget af en guide fra Ringkøbing-Skjern Museum, og igen var det en engageret og dygtig fortæller, der her fortalte os om digterpræsten Kaj Munks liv og om hans sidste dage. Bagefter introducerede han os til rundturen i præstegården, som vi kunne tage i vores eget tempo. Og her sluttede programmet med kaffe, boller og lagkage inden bussen kørte os hjem til Aarhus.

Tak til Karsten og Sten for en velarrangeret god oplevelse. Det gode vejr kan de nok ikke tage æren for, men det gjorde jo bare turen endnu bedre.

Se foto fra udflugten her.