Inspirationsmøder om scenekunst i skolen

Samarbejdet mellem eaterhuset Filuren, Opgang 2 og Limfjordsteatret om det 3-årige projekt 'Scenekunst ind i Den Åbne Skole' afsluttes i 2017 med en række inspirationsmøder.
Scenekunst - aaben skole

I løbet af projektet er projektholderne blevet inspireret af forskellige personer og tilgange til feltet.

Og de inspirationskilder vil de gerne dele med andre scenekunst- og skolepraktikere, der arbejder med børn og unge i krydsfeltet mellem scenekunst, pædagogik, åben skole og læring.

Derfor inviterer projektholderne i løbet af 2017 til en række inspirationsmøder.

Aarhus

Det første møde finder sted på Brobjergskolen i Aarhus 5. maj fra klokken 14 - 17 under overskriften Teaterpædagogikkens potentiale for kropslig læring.

Gennem et minilaboratorium med praktiske teaterøvelser, dialog og erfaringsudveksling, vil Ida Krøgholt, lektor og forsker ved Dramaturgi på Aarhus Universitet, sætte fokus på teater- og dansepædagogikkens potentiale inden for kropslig læring og underviserens facilitering af kropslige læringssituationer.

Tilmelding senest fredag den 28. april via linket her

Det er gratis at deltage, men tilmelding er påkrævet.
Max 30 deltagere. Pladser efter 'først-til-mølle-princippet'.

Viborg

30. maj vil den engelske ph.d. og evalueringsekspert Roz Hall i en workshop sætte fokus på demokratisk, refleksiv og kreativ evalueringspraksis i en kunst- og kulturkontekst. 

Mødet med titlen Demokratisk og kreativ evalueringspraksis finder sted tirsdag den 30. maj klokken 14-17 i Pop-up Kulturhus, Viborg.

Tilmelding: senest mandag den 22. april via linket her.

Det er gratis at deltage, men tilmelding er påkrævet.
Max 30 deltagere. Pladser efter 'først-til-mølle-princippet'.

Mors

Afslutningen på Scenekunst ind i den Åbne Skole finder sted på Mors.  

Læs mere om arrangementerne Scenekunst ind i Den Åbne Skole her.