Fortsat lav ungdomskriminalitet i Aarhus

Trods en mindre stigning i antallet af butikstyverier og hærværk er ungdomskriminaliteten fortsat på et lavt niveau i Aarhus Kommune. Fremover sætter Aarhus Kommune særligt fokus på unges brug af nettet.

I 2016 blev 1,41 procent af de aarhusianske børn og unge sigtet for lovovertrædelser.

i 2015 var tallet 1,13 procent i 2015. Det var det laveste niveau i nyere tid.

Stigningen er sket i kategorierne butikstyveri og hærværk, mens udviklingen i den hårdere kriminalitet som røveri, personfarlig kriminalitet eller euforiserende stoffer er konstant på et lavt niveau, fremgår det af en pressemeddelelse fra Børn og Unge i Aarhus Kommune.

Aarhus Kommunes kriminalitetsforebyggende arbejde vil fremover sætte fokus på to områder:

  1. Internettet – adfærd og normer, som handler om unges brug og misbrug af internettet
  2. Stærkere koordinering og styrkelse af den tværgående indsats, som handler om at sikre en hurtig, handlekraftig og koordineret indsats, blandt andet når lokalområder oplever episoder med uro som fx i Rundhøj og Rosenhøj i efterår og vinter 2016/2017

Læs mere:
Handlingsplan for en sammenhængende indsats i forhold til ungdomskriminaliteten i Aarhus Kommune.