Flere timer i skolen har ikke fået eleverne til at læse bedre

Den internationale læseundersøgelse PIRLS 2016 viser, at danske 4. klasseelevers læsekompetence i dag er tilbage på niveauet for 2006.
Pige med bog på hovedet

Jan Mejding, der er lektor på DPU, Aarhus Universitet, står bag den danske del af undersøgelsen, der omfatter et repræsentativt udsnit på 7.100 danske 3. og 4. klasseelever. Han fortæller, at det i dansk perspektiv er interessant at se, om effekten af det øgede antal undervisningstimer, som fulgte med skolereformen, har haft betydning for elevernes læsekompetence. Men det har det ikke, konstaterer Jan Mejding:

- Vi ser ingen sammenhæng mellem læsekompetence og det tildelte timetal i skolen, når vi sammenligner læsekompetence for de danske elever, der har flest og færrest undervisningstimer i dansk. Og sammenligner vi os med elever i de øvrige nordiske lande, så går danske elever 1-2 timer mere i skole om dagen. Men de danske elevers læsekompetence ligger lavere end både de norske, svenske og langt under de finske elevers.

Nationalt viser der sig også store forskelle i elevernes læsekompetencer. Helt præcis en forskel på tre klassetrin mellem de bedste og dårligste læsere i klassen.

- I forhold til 2011 er der lidt færre på det højeste niveau og lidt flere på det laveste niveau. Det er med andre ord gået den forkerte vej. Lærerne har derfor en udfordring i at tilrettelægge undervisningen, så både svage og stærke elever udfordres, siger Jan Mejding.

Netop tid til tilrettelæggelse af undervisning efter elevernes forskellige niveauer har været et af Århus Lærerforenings kritikpunkter af folkeskolereformens indførelse. I Aarhus er undervisningstimetallet steget med 19,4 % siden 2011, og dette vil naturligt afføde mindre tid til forberedelse og efterbehandling af undervisningen, mener formand Jesper Skorstengaard, der udtaler:  

- Reformens mange timer har ikke været løsningen på, at få eleverne til at læse bedre. Skal lærerne have mulighed for at følge elevernes udvikling og sætte ind, hvor behovet er, så kræver det flere timer til forberedelse og efterbehandling af undervisningen. Eleven har krav på en undervisning, der passer til sit niveau, men dette lader sig ikke gøre med et stadigt stigende undervisningstimetal.

Undersøgelsen opererer med fire niveauer af læsekompetence. Her viser det sig, at 11 % af samtlige danske elever har læsekompetence på meget højt niveau, 41 % på højt kompetenceniveau og 34 % på middelniveau. Endelig læser 15 % af eleverne på eller under lavt læsekompetenceniveau. Men selvom de danske elever stadig ligger over gennemsnittet for de deltagende lande i EU og OECD, så oplever lektor Jan Mejding, at det ryk, de danske elever på mellemtrinnet oplevede i 2011, er fladet ud. Og han vurderer, at det med tiden kan få konsekvenser for elever på de ældste klassetrin.

I Århus Lærerforening er man bekymret for denne nedadgående udvikling, som nyeste forskning af elevernes læsekompetencer viser. Formand Jesper Skorstengaard anfører:

- Det handler om at skabe en organisering, hvor man tager højde for god forberedelse og efterbehandling, så eleverne i højere grad understøttes i deres udvikling. Det kunne eksempelvis være ved, at to lærere understøtter eleverne på den enkeltes niveau i de timer, hvor behovet er.

 

Fakta om PIRLS 2016

  • PIRLS står for Progress in International Reading Literacy Study og er en international undersøgelse af læsekompetence.
  • I 2016 deltog 3.508 danske 4. klasseelever og 3.600 3. klasseelever fra 186 skoler samt disses forældre, lærere og skoleledere.
  • Undersøgelsen blev gennemført i foråret 2016, cirka halvandet år efter skolereformen trådte i kraft.
  • 54 lande har deltaget verden over.
  • I Danmark foretages undersøgelsen af Nationalt Center for Skoleforskning ved DPU, Aarhus Universitet og finansieres af universitetet og Undervisningsministeriet.