Lærerjobbet tapper fra privatlivet

I ny undersøgelse om arbejdsmiljø og helbred tilhører skolelærere, gymnasielærere og specialundervisere sammen med lægerne de jobgrupper, hvor arbejdet tager mest energi fra privatlivet. Skolelærerne bliver mest følelsesmæssigt berørt af arbejdet.

Skolelærerne befinder sig i top 5 over de jobgrupper, hvor arbejdet tager meget energi fra deres privatliv, dem som er mest følelsesmæssigt berørt af deres arbejde, dem som er mest udsat for forstyrrende støj på arbejdet og dem, som er mest trætte efter en arbejdsdag.

Det viser en ny omfattende undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter For Arbejdsmiljø, som handler om arbejdsmiljøet og helbredet i Danmark.

I undersøgelsen ligger flere kommunale job højt på de knap så gode lister.

Vidste du at

  • passagerservicemedarbejdere, jord- og betonarbejdere, gartnere og landmænd, bibliotekarer og beskæftigede med kultur, frisører og kosmetologer tilhører jobgrupperne med størst grad af kollegial anerkendelse?
  • slagtere, bagere og fiskehandlere, læger, frisører og kosmetologer, kokke og tjenere samt sygeplejersker tilhører jobgrupperne med højest arbejdstempo?
  • naturvidenskabelige akademikere har mest indflydelse på, hvordan opgaver løses?
  • gymnasielærere, bibliotekarer og beskæftigede med kultur og læger tilhører jobgrupperne med størst selvtillid og arbejdsglæde?
  • militærpersonale er mindst trætte efter en typisk arbejdsdag?

Læs fakta om arbejdsmiljø og helbreds 2016 her