Rundvisning på Frederiksbjerg Skole

Seniorklubben i Århus Lærerforening har været på besøg på byens nye skole.
Seniorklub_Rundvisning Frederiksbjerg Skole

Der var rigtig mange der gerne ville med på rundvisning på byens nye skole mandag den 13. marts. Allerede den første dag for tilmelding var der 73, der gerne ville tilmeldes. Vi havde bestilt rundvisning til 40 personer.

Vi fik det udvidet til 60 deltagere, og derved blev det.Vi fik en fin gennemgang af hele processen i årene op til byggeriet af skolen gik i gang, og vi blev indviet i de mange overvejelser skolens personale havde gjort sig, inden arkitekterne gik i gang med den endelige indretning af bygningerne.

Der var tre rundvisere, så vi var tre grupper på 20 personer, der var rundt og se på det spændende byggeri, inden vi mødtes i teatersalen igen til kaffe og kage. Her var der mulighed for at stille flere spørgsmål, nu hvor vi havde set, hvad alle overvejelserne var endt med.

Det var rigtig spændende og interessant at se skolen med alle dens nye måder at tænke skole på. Og vi, der var med, havde nogle hyggelige timer sammen.

Se foto fra rundvisninger her.