Kronik. Byrådet gambler med samfundets vigtigste institution

Flere elever i klassen, færre lærere og massive besparelser. Det er tilsyneladende måden, byrådspolitikerne vil gøre den århusianske folkeskole til forældre og elevers naturlige førstevalg.
Penge ud af skolen. Krediter Jens Nex, Stiftstidende

Tegning, Jens Nex, Stiftstidende

Men besparelser i denne størrelsesorden vil få den modsatte effekt. Aarhus Kommune skal i de kommende år årligt spare minimum 241 millioner kroner. Folkeskoler og daginstitutioner skal spare 109 millioner kroner, heraf skal en tredjedel spares på administration i form af større skoledistrikter med én fælles ledelse, mens de resterende 73 millioner kroner vil betyde færre lærere og færre penge per skoleelev.

Konsekvensen er, at færre lærere skal undervise flere elever i flere timer. Visionen om folkeskolen som det naturlige førstevalg for forældre og elever, bliver endnu sværere at opretholde.

Spareplanerne og forslaget om en ny skolestruktur kommer i kølvandet på, at der allerede er sparet mere end 10 procent på antallet af lærere fra 2011 til 2017. Tal der står i skarp kontrast til, at der i samme periode er sket en stigning på 1,8 procent i antallet af elever, og at antallet af undervisningstimer perlærer er steget med 17,5 procent.

Med yderligere besparelser på folkeskolen risikerer vi, at der er elever, som ikke får den sociale og faglige støtte, som de har krav på. Mens lærerne, der har kompetencerne til at hjælpe, ikke vil have de fornødne ressourcer til at hjælpe dem.

Værdiskred

"Der er en rimelig lærerdækning, et rimeligt antal timer og 20 elever per klasse".

Sådan lyder det fra de forældre, som jeg taler med, der har valgt privatskolen. Det kan vi også levere i folkeskolen, men det kræver, at der er politisk vilje til at ansætte det antal lærere, som det kræver at spotte de sårbare elever og levere en undervisning af en kvalitet, som gør, at forældrene trygt vælger folkeskolen som fundament for deres barns fremtid.

De dygtige lærere ude på de århusianske folkeskoler er ambitiøse på elevernes vegne, og de ønsker at give eleverne personlig feedback og opdele undervisningen, så alle elever uanset fagligt niveau tilgodeses. Desværre besværliggøres gode intentioner, når de sættes ind i en dagsorden af besparelser.

Lærerne kan i arbejdet med eleverne ikke lykkes tilfredsstillende med deres opgave, og det er en skam for folkeskolen. Et værdiskred, som vi ikke har set før, og som med tiden kan blive fatal for folkeskolen.

Sagt med andre ord er det ikke her, der skal spares. Tværtimod er der særdeles god økonomi i at skyde flere penge i vores børn. Men i stedet for at investere i den tidlige indsats i daginstitutioner og skoler, hiver byrådspolitikerne penge ud til politiske prestigeprojekter. Kernevelfærden og folkets skole rammes af en unødig stor politisk sparekniv, så pengene kan bruges på kortsigtede politiske idéer.

Bevar os vel

Det kan undre, at politikerne ønsker, at flere skal vælge folkeskolen og klare sig bedre, men alligevel gang på gang trækker pengene ud af børnenes hverdag.

Borgmesteren fastholder endda, at spareforslagets omfang skal gennemføres, uanfægtet at beløbet på grund af uventede skatter slet ikke vil nå disse højder. Denne spidsfindige øvelse laves, fordi man politisk ønsker et råderum til bestemte initiativer.

Eksempelvis kan en del af de 109 millioner kroner, man trækker ud af elevernes hverdag i folkeskolen, være med til at finansiere Dansk Folkepartis ønske om flere oplevelsesmedarbejdere og Enhedslistens teaterværksted.

Det kan være fine initiativer, men vi er nødt til at se på, at pengene kommer fra en folkeskole, der allerede har holdt hårdt for. Vi har en folkeskole, som er under et stort pres samtidig med, at pengene til at løse opgaverne bliver færre. Jeg har endnu ikke mødt en eneste kommunalpolitiker, som mener, folkeskolen er tilstrækkeligt finansieret.

Alligevel gennemfører de samme kommunalpolitikere besparelser på de selvsamme folkeskoler. Set fra lærernes perspektiv er det utroligt svært at se en sammenhæng mellem de politiske ambitioner for folkeskolen og de ressourcer, den får stillet til rådighed til at løse opgaven.

Byrådet skal lytte til de signaler, der er kommet fra forældre og lærere, som vi også så i overenskomstforhandlingerne. Medarbejderne er i dag så pressede, at byrådspolitikerne ikke kan bede dem om at løbe endnu stærkere, passe flere børn og undervise flere timer.

Hvis vi sparer mere på tid eller medarbejdere vil det få konsekvenser for eleverne - særligt de sårbare. Og det kan vi ikke være bekendt som samfund. Derfor er det også vigtigt, at byrådspolitikerne fortæller borgere, lærere og forældre, at man ved en ændring af skolestruktuen først og fremmest løser en økonomisk udfordring og reelt forringer folkeskolen.

Skoletypen i sig selv er ikke vigtig for forældrene. Men forældrene har forskellig tiltro til, hvilken skole der kan opfylde deres ønsker. De lange skoledage, flere elever i klassen og en inklusionsdagsorden med flere ressourcekrævende elever i klasserne taler ikke til folkeskolens fordel.

Derfor skal dygtige lærere ansættes med færre antal undervisningstimer, så eleverne kan møde ind til en anden folkeskole, end de gør nu og kommer til. Vi skal tilbage til kernen i folkeskolen, hvor eleverne sammen med nærværende og professionelle lærere og pædagoger opnår bedre resultater fagligt, socialt og til gavn for os alle sammen.

Kronik i stiftstidende 26. august 2018. Byrådet gambler med samfundets vigtigste institution