Kronik. Har byrådspolitikerne mistet grebet om folkets skole?

Folkeskolen er Danmarks vigtigste samfundsinstitution, lige indtil det kommer til økonomi og prioriteringer. Byrådspolitikerne har allerede sparet lærerstillinger, og nu vil de igen spare på den folkeskole, de samtidig ønsker skal være det naturlige førstevalg for forældre og elever.
Børn i klasse - krediter tegner Niels Bo Bojesen JP aarhus

Tegning, Niels Bo Bojesen, JP Aarhus

Et af formålene med folkeskolereformen var, at skoledagen skulle forlænges, og eleverne skulle have flere undervisningstimer. Eleverne skulle lære mere, og det krævede flere timer med dygtige lærere, var politikerne enige om. Alligevel ser vi, at der gennem årene er sparet på lærerstillinger i Aarhus Kommune - og nu vil politikerne igen spare på den aarhusianske folkeskole, de samtidig ønsker skal være det naturlige førstevalg for forældre og elever.

Aarhus Kommune skal i de kommende år årligt spare minimum 241 mio. kroner. Børn og Unge skal spare 109 mio. kroner, heraf skal en tredjedel spares på administration i form af større skoledistrikter med én fælles ledelse, mens de resterende 73 mio. kroner kan betyde færre lærere.

Det kan undre, at politikerne i Aarhus ønsker, at flere elever skal vælge folkeskolen, og med den anden hånd gang på gang trækker pengene ud af børnenes hverdag. Vi risikerer, at de bebudede besparelser får utilsigtede konsekvenser på både kort og lang sigt. Vi er nødt til at se på, hvordan vi giver eleverne den sociale og faglige støtte, som de har krav på. Mange lærere med over 27 lektioners undervisning oplever igen og igen, at de i deres arbejde med eleverne ofte ikke kan lykkes med deres opgave.

Skoletypen er ikke vigtig. Forældre der vælger privat-, fri- og folkeskoler, har de samme ønsker til deres barns skolegang. Barnet skal trives, have gode kammerater og gode lærere – og dermed det bedst mulige udgangspunkt for at lære. Derfor ser vi også, at skoler, der har tid til at give personlig feedback, kan opdele undervisningen, så alle elever tilgodeses, og hvor barnet hver dag mødes af en kendt lærer, vælges til af forældrene. Desværre er det disse værdier, som politikerne er ved at ødelægge i den danske folkeskole.

F.eks. kan en del af de 109 mio. kr., man trækker ud af elevernes hverdag i folkeskolen, være med til at finansiere Dansk Folkepartis ønske om flere oplevelsesmedarbejdere og Enhedslistens teaterværksted.

Antallet af lærere fra 2011 til 2017 er faldet med over 10 pct. fra 2.670 til 2.386. I samme periode er antallet af elever steget med 1,8 pct., og antallet af undervisningstimer er steget med 17,5 pct.

Byrådspolitikerne skal huske at fortælle forældrene, at man ved en ny skolestruktur først og fremmest løser en økonomisk udfordring og reelt forringer folkeskolen. For forældre og elever er skoletypen i sig selv ikke så vigtig. Deres tiltro til hvilken skole, der kan opfylde deres ønsker, er forskellig. De lange skoledage, flere elever i klassen og en inklusionsdagsorden med flere ressourcekrævende elever taler ikke til folkeskolens fordel.

Skal folkets skole i Aarhus stadig være et naturligt førstevalg, så er byrådspolitikerne nødt til at skabe en skolestruktur, der ikke betyder færre lærere og flere undervisningstimer. I stedet skal det kobles op på, at der ansættes det antal lærere, det kræver at spotte de sårbare elever og levere undervisning af en kvalitet, som gør, at forældrene trygt vælger folkeskolen som fundament for deres barns fremtid.

Byrådspolitikerne har bestilt et sparekatalog på 300 mio. kr., for at finde besparelser der skal finansiere underskuddet på 273 mio. kr. i 2022. Der er grund til at antage, at beløbet der skal spares er væsentligt mindre, fordi skatteindtægter, penge i budget 2019 og en forbedret kommuneaftale sår tvivl om, hvor stort sparebehovet reelt er.

Alligevel taler borgmesteren om, at der bliver plads til et økonomisk råderum til politisk bestemte initiativer. F.eks. kan en del af de 109 mio. kr., man trækker ud af elevernes hverdag i folkeskolen, være med til at finansiere Dansk Folkepartis ønske om flere oplevelsesmedarbejdere og Enhedslistens teaterværksted.

Det kan være fine initiativer, men vi er også nødt til at se på, at pengene tages fra en folkeskole, der allerede er holdt hårdt for.

Konsekvensen vil være, at flere elever starter i fri- og privatskoler, fordi fri- og privatskolerne under politisk mere frie rammer har muligheden for at skabe nye og tiltrækkende læringsmiljøer både i og uden for skolen. Derfor er det også uforståeligt, at den aarhusianske folkeskole som en mønsterelev i spareforslaget skal spare mere end nødvendigt. Konsekvensen for folkeskolen vil være mere vikardækning, mindre samvær og fordybelse med den enkelte elev og klassen – og ikke mindst et større incitament til at vælge folkeskolen fra. Derudover er bekymringen også, at de penge, som spares for meget på folkeskolen, til sidst ender i kommunens uigennemsigtige kasse.

Politikere, fagfolk og lærere er over en bred kam enige om, at eleverne i den danske folkeskole skal have undervisning af høj kvalitet og være et sted, hvor lærerne har et professionelt råderum til at udfolde deres faglighed. Alle ved også, at der er særdeles god økonomi i at skyde flere penge i vores børn. Men i stedet for at investere i den tidlige indsats i daginstitutioner og skoler, skal kernevelfærden og folkets skole under en unødvendig stor sparekniv.

Politikerne har over de seneste mange år sparet penge ved at optimere klasserne, så flere elever kan få undervisning af færre lærere. Ligesom man har forsøgt at spare penge på specialundervisningen ved at rumme flere børn med vanskeligheder i normalklasserne. En analyse fra tænketanken Cevea viser, at samfundet over tid får pengene næsten otte gange igen ved at investere i at sænke antallet af elever i de danske folkeskoleklasser. Desværre vil forslaget om færre og større skoledistrikter betyde, at der igen oprettes færre og større klasser, så man kan spare penge på undervisningen.

Det vil ifølge Cevea koste 3,5 mia. kr. om året i ekstra lærertimer og nye klasselokaler, men på den lange bane overstiger gevinsterne langt udgifterne. Investeringen vil komme tilbage i løbet af de unge menneskers liv, blandt andet når de kommer ud på arbejdsmarkedet. Desværre medregnes de økonomiske effekter af offentlige investeringer i eksempelvis uddannelse ikke i kommunens regnemodel.

Det er fatalt, at vi ikke sætter folkeskolen – Danmarks vigtigste samfundsinstitution – højere, når vi snakker økonomi og prioriteringer. Flere og flere unge rammes af psykisk sygdom, stress og angst, mens lærerne, der har kompetencerne til at hjælpe, ikke har de fornødne ressourcer til at hjælpe dem. Uanset om byrådet følger besparelserne på folkeskolen til dørs eller ej, så skal byrådspolitikerne forholde sig til, at skolerne allerede nu sparer på skolens undervisning og fysiske rammer blandt andet på grund af et øget forbrug på specialområdet. Vi skal tilbage til kernen i folkeskolen, hvor eleverne sammen med nærværende og professionelle lærere og pædagoger opnår bedre resultater fagligt, socialt og til gavn for os alle sammen.

Kronik i JP Aarhus, 25. august 2018. Har byrådspolitikerne mistet grebet om folkets skole?