Sæt den aarhusianske folkeskole fri

Aarhus bør frigøre sin folkeskole, droppe målstyringstyranniet og give plads til konstruktiv feedback og reel læring til gavn for eleverne og folkeskolen. Vi kan som fagprofessionelle ikke længere være vidne til, at eleverne trives dårligere, lærerne drukner i dokumentationskrav og forældre fravælger folkeskolen.
Grublende dreng

Kronik bragt i JP Aarhus den 29. januar 2018

Det er fire år siden, folkeskolereformen blev indført. Nyeste rapporter fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd viser ikke overraskende, at de sårbare elever trives dårligere og deltager mindre i faglige aktiviteter end deres klassekammerater. Rapporten angiver også, at godt 8 ud af 10 elever synes, at skoledagen er for lang.

Det skal vi handle på, hvis ambitionen om en styrket folkeskole, som forældre vælger til, skal lykkes. Derfor skal vi sætte folkeskolen fri.

Aarhus skal give sine folkeskoler dispensation fra statslige regler og mulighed for at organisere undervisningen, så den kan tilpasses netop den elevgruppe, der er ude i det enkelte klasseværelse. På den måde vil dygtige skoleledere og lærere kunne anvende de større frihedsgrader til at inddrage elevernes omverden i undervisningen og eksempelvis sætte to lærere på, når behovet opstår.

Det ved vi, eleverne bliver dygtigere af. Derfor er det den vej, vi skal gå, når vi i samarbejde med det nye byråd arbejder på at få Aarhus Kommunes visioner om øget læring, trivsel og fællesskab til at gå i opfyldelse.

Giv lærerne ejerskabet tilbage

Inden kommunalvalget indså både den nyvalgte børn- og ungerådmand, Thomas Medom, og en række andre lokalpolitikere, at regler vedtaget i Folketinget ikke er den eneste vej til salighed i folkeskolen. Det er efterhånden gået op for de fleste, at målstyring, kontrollerende læringsplatforme, nationale test og obligatoriske elevplaner ikke bidrager positivt i forhold til de resultater, vi ønsker for vores børn og unge.

Ved at frisætte skolerne vil kommunen kunne give lærere og skoleledere mulighed for i højere grad at kunne prioritere undervisning med to lærere eller lave forsøg med nye måder at evaluere eleverne på. Nogle skoler har positive erfaringer med at indføre karakterfri klasser eller test, der ikke udelukkende fokuserer på boglige kompetencer, men medtænker praktiske dimensioner – disse erfaringer skal vi drage nytte af.

Oplever en lærer, at nationale tests ikke bidrager positivt til undervisningen, bør der være mulighed for at fravælge testen og i stedet bruge undervisningstiden på noget, der styrker eleverne. Læreren skal selv kunne bestemme, hvornår der skal testes og kunne fravælge irrelevante områder, så man kun tester eleverne, når det giver mening pædagogisk og didaktisk. Test som kontrolinstrument skal ud af ligningen, og fokus skal være på at hjælpe og udvikle den enkelte elev.

Politikerne skal give skolerne den nødvendige frihed og ordentlige økonomiske rammer, så lærerne i dialog med skolens ledelse i højere grad får mulighed for at spørge sig selv om ”hvorfor gør vi det her?” og ”hvad fungerer egentligt for os og vores elever?”

Spørgsmål, de ikke har tid til at besvare, fordi der er for travlt med 3.000 læringsmål i læringsplatformen, nationale test flere gange om året og fastholdelse af eleverne i skole til langt ud på eftermiddagen.

Hvis vi ønsker verdens bedste folkeskole, skal vi turde være ambitiøse og tænke stort. Skal vi gøre op med en præstationskultur og træde ud ad nye læringsveje, som vi ved har stor positiv effekt på elevernes læring og trivsel, så kræver det politisk opbakning og vilje.

Over en bred kam er der efterhånden enighed om, at alternative evalueringsformer og personlig feedback frem for test og karakter øger elevernes læring og udvikling. Men skal lærerne have en reel mulighed for at opdele undervisningen eller give grupperne enkeltvis feedback, så både fagligt stærke elever og elever med faglige vanskeligheder løftes, så kræver det, at vi tænker undervisning og evaluering anderledes. Lærerne kan ikke give personlig feedback til samtlige 28 elever, holde resten af klassen til ilden og levere en undervisning, der løfter hver enkel elevs niveau. Det er ikke muligt under de eksisterende rammer, og tænker vi ikke ambitiøst, vil der heller ikke blive det i fremtiden.

Opprioriter folkeskolen

Borgmester Jacob Bundsgaard tilkendegav i valgkampen, at folkeskolen i Aarhus skal opprioriteres med midler og større frihed. Borgmesteren var også positiv stemt over for en række initiativer, der i flere andre kommuner har styrket folkeskolen ved at sætte den fri.

I Gentofte og Gladsaxe har man nytænkt fordelingen af timetallet, skabt friere rammer for holddannelse og undervisning, og derigennem skabt nye læringsmiljøer på tværs af skoledistrikter og kommunegrænser. Og i Odense og Vejle eksperimenterer man med afgangsprøverne, så de i højere grad afspejler andet end elevernes evner til at stave og regne.

Det skal vi også gøre i Aarhus. Skolerne skal sættes fri til at bruge to lærere i undervisningen, eksperimentere med udeskole, samarbejde med erhvervsskoler eller gå helt andre veje, når de vurderer, at det er det bedste for undervisningen. Vi skal tage højde for forskellighederne og i højere grad lægge det ud til den enkelte skole at beslutte, hvordan den ønsker at drive skole under hensyntagen til folkeskolens værdier og børne- og ungepolitikken i Aarhus Kommune. Det er skoleledere, lærere og pædagoger, der i fællesskab har indsigten og fagligheden til at skabe de bedste rammer for elevernes læring og udvikling.

Det vigtige er nu, at borgmesteren sammen med rådmanden og byrådet omsætter tanke til handling. Aarhus’ folkeskoler skal have friheden og de økonomiske rammer til at udnytte de tiltag, vi fra forskningen ved har stor positiv effekt på elevernes læring og trivsel.

Link til kronikken på JP Aarhus.