Styrk udskolingen, hvis de kloge hænder skal sikres

Alt for få elever vælger en erhvervsuddannelse efter grundskolen. Hverken kampagner for erhvervsuddannelsernes mange muligheder eller mere vejledning har ændret på dette. En del af løsningen er at styrke undervisningen og arbejdet med identitetsdannelse i de ældste klasser, lyder det fra Århus Lærerforenings formand Jesper Skorstengaard.
Cirkeldiagram - gymnasier og erhvervsskoler

De fleste elever vælger en gymnasial ungdomsuddannelse, mens erhvervsuddannelserne har store problemer med at tiltrække de unge. Elevernes uddannelsesvalg foretages ikke i et vakuum, men er påvirket af samfundet, kammeraterne, forældrene, deres sociale baggrund og mange andre forhold. Det falder som oftest ud til fordel for gymnasiet, hvor 18,5 procent på landsplan sidste år søgte mod erhvervsskolerne og 74 procent til gymnasierne - i Aarhus søgte kun 12,5 procent en erhvervsuddannelse.

- Det er nødvendigt, at vi styrker udskolingens møde med forskellige ungdomsuddannelser, og at eleverne oplever et mangfoldigt arbejdsmarked, hvis vi skal sikre flere faglærte i fremtiden. Eleverne i de ældste klasser skal opleve, at de teoretiske begreber og beregninger kan omsættes til en brugbar praksis. Det vil de alle have glæde af, uanset hvilken ungdomsuddannelse de vælger i sidste ende, siger formand for Århus Lærerforening, Jesper Skorstengaard.

Mange skoler arbejder allerede nu med, at eleverne i de ældste klasser får en mere praksisorienteret undervisning. I følge Jesper Skorstengaard er det også vigtigt, at skoleledelsen prioriterer at få igangsat et samarbejde på tværs af uddannelsesinstitutioner og arbejdspladser.

- Virksomheder og erhvervsskoler skal være en del af undervisningen i folkeskolen, så alle elever prøver at gennemføre projekter eller dele af fag i samarbejde med en erhvervsskole eller en virksomhed. Derudover skal den individuelle vejledning af eleverne øge deres bevidsthed om, hvad der påvirker deres uddannelsesvalg. Det er vigtigt, at læreren har mulighed for, at arbejde med elevernes identitetsdannelse, da elevernes billede på, hvor de er på vej hen er afgørende for deres uddannelsesvalg, lyder det fra formanden for Århus Lærerforening.

Forfejlede adgangskrav
Med reformen af erhvervsuddannelserne og de gymnasiale ungdomsuddannelser blev der indført adgangskrav, som især var bestemt ud fra karakterer i dansk og matematik. Betydningen af de boglige fag frem for de praksisorienterede dimensioner i undervisningen blev derfor øget. Dette ærgrer formanden for Århus Lærerforening:

- Skoledagens indretning med fokus på boglige færdigheder, test og prøver giver ikke tilstrækkelig grundlag for en reel vurdering af elevernes praksisfaglige kompetencer. Det er blot én ud af mange årsager til, at det ikke er lykkes at få flere unge til at søge ind på en erhvervsuddannelse, og at gymnasievejen er blevet mere attraktiv, siger Jesper Skorstengaard.

I 2014 blev der fastsat en politisk målsætning om, at hver fjerde ung i 2020 skulle søge ind på en erhvervsuddannelse. Men der er lang vej endnu, selvom et flertal i Folketinget har aftalt at ændre uddannelsesparathedsvurderingen, så der fremover også indgår en praksisfaglig dimension i vurderingen.

- De unge oplever et stort pres for at skulle vælge uddannelse i udskolingen. Giv dem individuel vejledning, mere tid, og flere oplevelser med erhvervsuddannelser og virksomheder, afslutter Århus Lærerforenings formand Jesper Skorstengaard.