Lærerne stemmer klart ja til overenskomst

Tre ud af fire lærere har stemt ja, selvom de ikke fik en arbejdstidsaftale. Dermed går et kommissionsarbejde nu i gang.
Test Anders Bondo

Det bliver et klart ja fra lærerne til overenskomstaftalen.

Med 74,6 procent af stemmerne har lærerne ansat i kommuner og regioner stemt ja til overenskomstforliget, og 25,4 procent har stemt nej.

Med dagens resultat kan den undersøgelseskommission, der var en del af overenskomstforliget, nu begynde sit arbejde. Med kommissionsformand Per B. Christensen i spidsen skal kommissionen kulegrave lærernes arbejdstid.

Deltagelsen i lærernes afstemning har været rekordstor. Mere end tre ud af fire stemmeberettigede har givet deres mening om overenskomsten til kende, og med en samlet stemmeprocent på 77,8 overgår deltagelsen afstemningen om overenskomsten i 2015, hvor 77,3 procent stemte. I Århus Lærerforening er der stor tilfredshed med de høje stemmeprocenter.

”Med en stemmeprocent 79,4 % i Aarhus sendes der et tydeligt signal om opbakning til foreningen. Nu er det vigtigt, at en kommission kommer i arbejdstøjet og får skabt resultater og politiske udmeldinger, som både nej og ja-sigere kan se sig selv i,” siger formand for Århus Lærerforening Jesper Skorstengaard

Resultatet af afstemningen blandt lærerne er blevet imødeset med spænding, fordi overenskomstaftalen ikke indeholder den arbejdstidsaftale, som mange lærere havde håbet på. I stedet blev parterne enige om at nedsætte en kommission til at undersøge lærernes arbejdstid og komme med anbefalinger inden de næste overenskomstforhandlinger i 2021.

Ud over arbejdstidskommissionen indeholder aftalen generelle lønstigninger på det kommunale område på anslåede 6,82 procent inden for en samlet lønramme på 8,1 procent.

Børnehaveklasseledere får særlige lønstigninger, og endelig medfører aftalen, at lejrskoler fremover udløser løn til underviserne svarende til 17,5 timers arbejde i døgnet frem for de nuværende 14 timer.

”Det er vigtigt, at se et overenskomstforlig i sit fulde omfang. Vi fik en økonomisk lønramme på 8,1 procent over de kommende tre år og en præcisering af retten til den betalte spisepause. Derudover fik vi fjernet Bjarne Corydons privatlønsværn, som fremadrettet kan vise sig at være yderst betydningsfuldt,” lyder det fra Jesper Skorstengaard.

Arbejdstid var hovedknasten

Overenskomstaftalen blev indgået 27. april i år efter månedlange forhandlinger mellem KL og fagforbundene på det kommunale område.

Forhandlingerne om en ny overenskomst for de offentligt ansatte begyndte dramatisk med fire ugers tavshed, da alle fagforeninger gav håndslag på, at ingen ville forhandle, før der kom skred i drøftelserne om lærernes arbejdstidsregler.

Med den såkaldte musketer-ed havde fagforeningerne lovet hinanden at stå sammen om den betalte frokostpause, ligeløn og lærernes arbejdstid på tværs af faggrupper og forhandlingslag.

På det kommunale område var den store knast spørgsmålet om lærernes arbejdstid, og her lykkedes det altså ikke parterne at nå til enighed. I stedet aftalte de at lade vurderingen fra arbejdstidskommissionen være udgangspunkt for næste omgang overenskomstforhandlinger i 2021.

”Arbejdstiden har været et stridspunkt, siden den daværende regering i 2013 greb ind i lærernes konflikt med det, mange kender som lov 409. Det er afgørende, at man bruger kommissionens anbefalinger og reelt skaber resultater på lærernes arbejdstid for både lærerne, eleverne og folkeskolens skyld”, slutter Jesper Skorstengaard.