Grænsen er nået: Aarhusianerne siger nej til forringelser af velfærden

Den kuldsejlede udligningsreform af tilskuddene til landets kommuner kaster Aarhus ud i en gigantisk sparerunde. Nøjagtig 275 millioner kroner skal Aarhus Kommune spare på sit budget næste år. Et beløb, som de aarhusianske politikere ikke kan hente ved at ’effektivisere’ og spare på kernevelfærden.
mand der tæller penge

Regningen til Aarhus Kommune er af en størrelse, der har fået borgmester Jacob Bundsgaard til at hastindkalde forligspartierne bag budgettet for at finde en løsning. Borgmesteren udtaler endvidere i denne avis, at det vil kræve besparelser på kommunens drift for at lukke hullet i kommunekassen. Men vælger byrådet at sætte sparekniven i medarbejderne, vil det i værste fald koste 550 stillinger i Aarhus Kommune. Det vil resultere i færre pædagoger til at passe vores børn, SOSU-medarbejdere som skal løbe hurtigere og en udhulet velfærd for borgerne i Aarhus. Vi kan stille os selv spørgsmålet: Har vi virkelig råd til endnu en markant forringelse af den kommunale service og velfærd?

Nej, mener vi! Og det samme mener en ganske stor majoritet af aarhusianerne. Der skal findes en anden løsning end grønthøstermetoden til at dække hullet i kommunekassen. En løsning kunne være at gøre som i Odense og sætte skatteprocenten op. I Aarhus har vi landets 16. laveste kommuneskat. Vi og hovedparten af byens borgere er af den overbevisning, at god velfærd er bedre end en lav skat.

Som faglige organisationer har vi fået foretaget en repræsentativ undersøgelse blandt aarhusianerne af analysefirmaet DMA. Her har vi spurgt borgerne om, hvordan de foretrækker, at Aarhus Kommune skal dække hullet i budgettet. 59 procent af aarhusianerne er villige til at betale mere i skat. Kun 13 procent mener, at pengene skal findes ved besparelser. Resten er i tvivl. Resultatet taler sit tydelige sprog: Et stort flertal af borgerne mener, at grænsen er nået – og de siger nej til flere forringelser af velfærden.

Flertallet af aarhusianerne er villige til at betale en smule mere for at sikre, at vi alle har det godt. Det handler om fællesskab, og det handler om, at vores velfærd ikke tåler flere forringelser. Politikerne bliver nødt til at lytte til byens borgere. Lytte til demokratiets stemme og få prioriteret velfærden, som der et tydeligt ønske om. Velfærden skal ikke dække kommunekassens gigantiske hul. Der er meget få, der ønsker forringelser af velfærden.

Resultatet i vores undersøgelse blandt 1.007 repræsentativt udvalgte aarhusianere taler sit tydelige sprog. Et stort flertal er villige til at betale 0,5 procent mere i skat. Det er mere, end hvad et par af byrådets partier selv har foreslået. Måske kan 0,3 eller 0,4 procent vise sig at være mere end rigeligt for at dække hullet i kommunekassen, og flere kan vise sig villige til gå denne vej.   

Byrådet skal lytte til de signaler, der er kommet fra medarbejderne i den offentlige sektor, som vi også så i forbindelse med overenskomstforhandlingerne. Medarbejderne på plejehjemmene, i folkeskolerne og daginstitutionerne er i dag så pressede, at byrådspolitikerne ikke kan bede dem om at løbe endnu stærkere, passe flere børn og undervise flere timer. Hvis vi sparer mere på tid eller mandskab til helt basal hjælp, vil det få konsekvenser for borgerne – særligt de sårbare. Og det kan vi ikke være bekendt som samfund.

Borgmesteren, som nu er formand for Kommunernes Landsforening, må først og fremmest kæmpe for flere penge til kommunerne i kommende økonomiforhandlinger med regeringen. Her kan han også presse på for, at budgetloven ændres, så store summer velfærd ikke samler støv i kommunekasserne. Dernæst kan han hæve kommuneskatten. Byens borgere vil ikke finde sig i, at der skæres mere i vores kernevelfærd.

Mere end halvdelen af aarhusianerne svarer i vores undersøgelse, at de mener, der er for få medarbejdere i kommunens folkeskoler, daginstitutioner, plejehjem og fritidstilbud til at løfte opgaverne. Det er tankevækkende, at kun én ud af fem svarer, at antallet af medarbejdere er på et tilpas niveau. Når vi bryster os med at have verdens bedste velfærdssamfund, så burde de tal være helt omvendte. Det signalerer med alt tydelighed, at vi ikke kan skære mere på velfærden.

Det handler ikke bare om at lukke hullet i budgettet. En stigning af skatten vil også være en investering og en udvikling af den aarhusianske velfærd. I vores undersøgelse mener et stort flertal, at det generelt går i den rigtige retning i Aarhus. Og vi kan se, at aarhusianerne er villige til et betale en smule mere for at sikre, at byen fortsætter sin positive udvikling.

Vi håber inderligt, at politikerne lytter til kommunes borgere. Det værste, de kan gøre, er, hvis de endnu en gang går ud og sparer over en bred kam. Vi kan ikke holde til flere grønthøstebesparelser. Det kan vi som borgere i Aarhus Kommune ikke holde til. Og vi kan heller ikke finde 275 millioner ved blot at effektivisere. Effektiviseringer og reformer, der i sin enkelhed dækker over besparelser.

Vi vil ikke pege fingre af, at Aarhus står i en situation, hvor der mangler en stor sum penge på budgettet. 30 ud af 31 af byrådspolitikerne stemte ja til budgettet sidste år med den overbevisning, at det blot var en formalitet at få reformen af udligningssystemet igennem. Men den borgerlige regering vi har på nuværende tidspunkt, er åbenbart ikke sin opgave voksen. Derfor står Aarhus nu med en kæmpe regning.

Med undersøgelsen vil vi give politikerne i Aarhus en udstrakt hånd og et pejlemærke til, hvordan vi finder 275 millioner kroner uden, at det går ud over vores allesammens velfærd.

Flertallet af aarhusianerne foreslår, at vi hæver skatten for ikke at drive rovdrift på velfærden. Hvad foreslår politikerne?