Hvad betyder det, at byrådet har besluttet at sætte de aarhusianske skoler fri af læringsplatforme?

Hør rådmandens svar her:

Byrådet i Aarhus Kommune har besluttet at sætte skolerne fri af læringsplatforme. I praksis betyder det, at skoleledelserne er forpligtet til at tage en dialog med personalet om, hvorvidt platformen er det bedste redskab til at løse opgaverne. Når man ikke til enighed, har skolelederen det sidste ord.

I Århus Lærerforening ser de frem til øget lokal dialog om, hvordan læringsplatformen skal bruges.

- Vi kan forhåbentlig nå derhen, hvor de kun skal bruges der, hvor det giver mening for læreren. Både byrådsbeslutningen og reduceringen af antallet af bindende mål skulle gerne slå igennem på platformene, så det bliver lærerens værktøj og ikke et målstyringsværktøj, siger Dorthe Ryom Fisker, næstformand i Århus Lærerforening.

I første omgang er Dorthe Ryom Fisker tilfreds med, at der signaleres fra byrådet, at foden skal slippes fra speederen.

 -Vi skal sørge for, at der er tid til ude på skolerne at stille os selv spørgsmålet, hvad det er for et redskab, der stilles til rådighed for lærerne, og om det giver mening for dem, siger hun.

Læs mere på Folkeskolen.dk