OECD: Vi skal løfte udfordrede elever bedre

Danmark kan lære at sætte de dygtigste lærere på de svageste elever og udnytte lærernes arbejdstid bedre, lyder det fra OECD’s uddannelsesdirektør.
Colourbox6443781 Kopi

Ifølge Andreas Schleicher, direktør for Education and Skills i OECD, skal PISA-test bruges til at lære af hinanden. Han peger på, at det danske skolesystem kan udnytte resurserne bedre i forhold til at give eleverne det, de får behov for at kunne i fremtiden. Særligt er vores evne til at løfte børn fra resursesvage hjem ikke prangende i forhold til andre lande.

- Danmark kan være stolt af, at der er meget lille forskel på skolernes niveauer. Men der er til gengæld stor forskel på, hvordan eleverne klarer sig inden for skolens mure, lyder det fra Andreas Schleicher til folkeskolen.dk.

Schleicher peger på, at det danske skolesystem er udfordret på lærerkvaliteten i forhold til at løfte elever med svag økonomisk og social baggrund. For selv om Danmark, ligesom mange andre lande, har flere lærere på skoler i resursesvage boligområder, så er der også flere, der underviser uden at have en reel læreruddannelse på de skoler.

- Her kunne man fx lære af Shanghai, hvor de superdygtige lærere, som ønsker at være ledere, skal undervise en række år på de sværeste skoler for at komme i betragtning til en lederstilling. På den måde får de elever, der har det sværest, de dygtigste og mest erfarne lærere, siger han.

Et andet område, hvor Andreas Schleicher mener, at Danmark med fordel kan se på andre lande, er i forhold til udviklingen af lærernes professionalisme. Særligt i forhold til den kollegiale sparring og samarbejdet om undervisningen, projektundervisning og observation af hinandens undervisning.

- I Danmark er vi endt med at give lærerne for meget undervisningstid, og det er skidt i forhold til professionel udvikling og samarbejde. Fx underviser de i Kina en langt mindre andel af deres tid. Her underviser lærerne større klasser, men bruger til gengæld en langt større del af deres tid på anden kontakt med eleverne end klasseundervisning, siger han.

Formand for Århus Lærerforening, Jesper Skorstengaard, er enig i, at der skal gives mere plads og tid til, at lærerne sammen kan udvikle god undervisning.

- Det kræver tid at lave en god undervisning, hvor der tages hensyn variation og til den enkelte elevs niveau. Og den tid kan kun findes ved at lærerne underviser mindre, lyder det fra Jesper Skorstengaard.

Schleicher peger på, at hvis man vil holde det samme udgiftsniveau, så kan man fx se på klassestørrelsen. I Danmark betaler man en meget høj pris for de små klasser, fordi det betyder, at lærerne ikke har meget tid til én-til-én-kontakt med eleverne og til forskning.

Netop antallet af elever er ofte genstand for debat herhjemme, og der udtrykkes stor bekymring for en for høj elev-koefficient i klasserne.

- I Danmark bør vi ikke kigge mod større klasser generelt, men der hvor der prioriteres små klasser, skal økonomien dertil også følge med. Hvis ikke det sker er risikoen, at lærerne skal undervise mere og kvaliteten i skolen falder, siger Jesper Skorstengaard.

I Schleichers optik handler det om, hvordan undervisningen organiseres.

- I Japan har de 40 elever i klasserne, men eleverne er faktisk mere aktive i timerne, end de er i en dansk klasse. Og pointen er, at de i Japan bruger langt mere tid med den enkelte elev uden for klassen, fordi deres undervisningstid er langt mindre. De bruger fx otte timer på eleverne alene enten på at hjælpe de svageste eller på at gøre noget ekstra for de dygtigste. Det er den del, der mangler mest i det danske system, fordi lærerne ikke har ret meget tid til andet end at undervise, slutter Schleicher.

Læs hele nyheden her