Flere børn magter ikke at gå i skole

Cirka 100 børn deltager kun i op til halvdelen af skoletimerne i Aarhus Kommune. Et foruroligende tal som er stigende, og det vækker bekymring i Århus Lærerforening.
Colourbox31925093 Kopi

I Aarhus Kommune deltager omkring 100 børn kun i op til halvdelen af skoletimerne, heraf er der 30 børn som slet ikke går i skole. I de fleste tilfælde er der tale om børn, som gerne vil i skole. Men de magter det ikke og er ramt af det, der kaldes skolevægring. Det skriver Politiken.

- Skolevægring rammer på tværs af alle sociale lag. Og flere og flere børn rammes, fortæller chefpsykolog for PPR og Specialpædagogik i Aarhus Kommune Jan Sejersdahl Kirkegaard til Politiken.

Antallet af børn, der ikke går i skole, stiger, og der er ikke noget, der tyder på, at udviklingen er ved at vende. Ifølge chefpsykologen findes der ingen skoler i Aarhus Kommune, som ikke kender til problemet. Århus Lærerforening er også bekendt med problematikken.

- Skolevægring er udtryk for, at et barn ikke kan gå i skole, selvom det gerne vil. Det er alvorligt, og vi skal være åbne over for at undersøge årsagerne til, at flere børn ikke kan overskue at gå i skole. Vi er nødt til som fagprofessionelle at blive klogere på, hvordan vi hjælper de her børn og deres familier, siger Jesper Skorstengaard, formand for Århus Lærerforening.  

Et forsigtigt skøn blandt psykologer lyder på, at 5 procent – mindst ét barn i hver skoleklasse – rammes af skolevægring i uger, måneder eller år i løbet af deres skoletid. Årsagerne kan være forskelligartede og komplekse: angst, vanskeligheder med at danne sociale relationer med andre børn, stress eller familieproblemer.

Chefpsykolog Jan Sejersdahl Kirkegaard har ikke et entydigt svar på skolevægringsproblematikken, men mener at flere faktorer kan være afgørende:

- Skolereformen har øget de faglige forventninger – både fra forældre og lærere. Samtidig forventes børn i stigende grad at være en deltagende part i undervisningen og det sociale liv i skoletiden. Og det er sket i en tid, hvor lærernes andel af tid til det enkelte barn er faldet. For sårbare børn kan det hele blive for meget, og så udvikler de en adfærd, hvor de forsøger at undgå alt det, siger han til Politiken.

Skolevægring handler ikke om pjæk eller om udsatte forældre, der ikke formår at få deres børn af sted i skole. Derfor er det også vigtigt, at der gives ressourcer til skolen og til de lærere, som kan lede barnet stille og roligt tilbage til skolen, lyder det fra Århus Lærerforenings formand.

- Vi skal give lærerne, som har relationen til barnet, mulighed for at hente barnet ind i fællesskabet igen. Uanset om det er at komme ud til barnet i hjemmet, hente, følge op eller hvad der ellers kan være brug for. Desværre kan gode intentioner ikke føres ud i livet, så længe vi har lærere der underviser i 28-29 lektioner om ugen, siger Jesper Skorstengaard.

Aarhus Kommune har gennem det seneste års tid indsamlet mere systematisk data over skoleelevernes fravær i et forsøg på at sætte tidligt ind med en målrettet indsats.

 

Læs hele Politikens dækning af skoleværingsproblematikken her: https://politiken.dk/indland/uddannelse/art6722190/Flere-og-flere-børn-magter-ikke-at-gå-i-skole

Emner

Målgruppe