Er der overhovedet grund til at spare i Aarhus?

Fb Billede Kopi

Lyden skærer i ørerne. En skarp hvæsen fra slibestenen på Aarhus Rådhus. Sparekniven bliver slebet af. De sidste mange uger har snakken i landets næststørste by gået på spareplaner, sparekataloger og trecifrede millionhuller i kommunekassen. Aarhus Kommune vil spare 241 millioner kroner, og byrådspolitikerne har bedt direktørerne i de forskellige magistrater om at pege på, hvor pengene kan findes. Desværre peger mange af fingrene det samme sted hen: På kernevelfærden.

Det vil aarhusianere dog ikke være med til. Det viser en ny undersøgelse foretaget for den aarhusianske fagbevægelse og Aarhus for Velfærd. Otte ud af ti aarhusianere mener ikke, at der kan spares mere på antallet af medarbejdere på de borgernære velfærdsområder. Og seks ud af ti mener ligefrem, at der er for lidt personale til at løfte opgaverne. Befolkningen i Aarhus taler sit tydelige sprog: De vil have mere velfærd.

At den enkelte borgere ønsker et højere serviceniveau og en god velfærd, er ikke overraskende. For at jord- og betonarbejderen kan passe sit arbejde, er det nødvendigt med gode, velfungerende daginstitutioner og folkeskoler, hvor han trygt kan aflevere sine børn. Den ledige industritekniker har brug for en beskæftigelsesindsats med overskud, så han kan få den rette hjælp til at komme i arbejde. Og smørrebrødsjomfruen og havnearbejderen med det handicappede barn har brug for hjælp og aflastning, så de kan passe deres 7 til 16-job.

Faktum er desværre bare, at Aarhus Kommune mener, at der skal spares en kvart milliard. Et centralt spørgsmål, der er forsvundet helt i debatten. For hvem siger egentlig, at pengene absolut skal findes på at skære i vores fælles velfærd? Selvfølgelig er der andre muligheder.

Alt for mange gange er serviceniveauet i Aarhus blevet forringet på grund af adskillige grønthøste-besparelser. Nu må det være nok. Personalet i daginstitutionerne har mindre og mindre tid til det enkelte barn, da der er færre hænder til at passe flere børn. Vores plejepersonale løber hurtigere og hurtigere, og har endnu mindre tid til den enkelte ældre. I folkeskolen er der kommet flere elever, men færre lærere, der underviser i flere timer. Tandklinikassistenterne i skoletandplejen skal undersøge flere mælketænder om dagen end tidligere. Siden 2009 har man sparet 20 procent på anbringelserne af børn og unge. Og man kan blive ved.

Samtidig med at vi oplever et dalende serviceniveau i Aarhus, kommer der flere skattekroner i kommunekassen end nogensinde før. Vi bliver flere og flere borgere i byen, der smider penge i den fælles kasse. Det er paradoksalt, at disse penge ikke bliver investeret i velfærden. For hvad bliver pengene så brugt til? Et eller andet sted må de forsvinde hen – men med den store pengestrøm, der glider rundt i Aarhus Kommune, er det svært at blive klog på, hvorfor der ikke havner flere penge i kassen til den nære velfærd.

Man skulle tro, at der med flere borgere i kommunen, som betaler flere penge til fælleskassen, kunne ansættes flere sosu-assistenter, socialrådgivere, borgerservicepersonale, skolelærere, pædagoger og andre, der løser velfærdsopgaver hver eneste dag. For med flere borgere, er der i sagens natur flere børn, der skal passes og undervises, flere ældre, der har brug for omsorg og pleje og flere borgere, der skal betjenes og hjælpes i systemet. Derfor er det fuldkomment uforståeligt, at der siden 2013 er blevet cirka 74 færre lærere i den aarhusianske folkeskole, 73 færre medarbejdere i vores børns daginstitutioner og 190 færre social- og sundhedsassistenter i ældreplejen. Tallene er taget fra Aarhus Kommunes egne personaleredegørelser i pågældende periode. Og nu står vi her igen. Med et sparekatalog, der lægger op til, at der skal nedlægges endnu flere stillinger. Har vi virkelig råd til det? Det korte svar er et rungende nej!

Svinger byrådspolitikerne sparekniven endnu en gang, så udhules kernevelfærden så meget, at systemet ikke længere kan følge med. Det vil kort og godt betyde dårligere undervisning og mindre trivsel i folkeskolerne, mindre nærvær og omsorg til vores børn i vuggestuerne og børnehaverne. Endnu mindre tid til den helt basale pleje af vores ældre medborgere på plejecentrene og i de private hjem. Endnu dårligere vilkår for borgere med handicap og socialt udsatte. Og endnu mindre hjælp og service til dem, der skal betjenes i systemet. Kære politikere, det er der ingen aarhusianere, der ønsker.

Ifølge vores undersøgelse, der er foretaget af analysebureauet DMA Research blandt 1.000 repræsentativt udvalgte aarhusianere, er svaret klart: Der skal ikke pilles mere ved kernevelfærden. Pengene må findes et andet sted. To ud af tre aarhusianere er enige eller meget enige i, at der ikke kan spares yderligere på kernevelfærden, hvis kommunen skal levere en nogenlunde god service til sine borgere. Endnu mere iøjnefaldende er det, at 80 procent af aarhusianerne mener, at politikerne svigter deres fornemmeste opgave – nemlig at sikre en god kommunal service i Aarhus Kommune – hvis de gennemfører store besparelser på velfærdsområderne. Aarhusianerne har med andre ord fået nok.

I overskriften til denne kronik stiller vi spørgsmålet om, hvorvidt der overhovedet er grund til at spare i Aarhus Kommune? Byrådet mener, at der skal spares 241 millioner kroner for at dække det budgetterede hul fra efterdønningerne af udligningsreformen. Men hvorfor egentlig? Kan pengene virkelig ikke findes andetsteds? Det er at faktum, at Aarhus Kommune tjener flere penge på skatteindtægter fra borgerne, og at serviceniveauet samtidig har været dalende. Desuden ved vi, at der hvert år afsættes penge til reserven. Det må kunne lade sig gøre at skåne den borgernære velfærd for sparekniven.

Hvis man vitterligt mener, at der ikke kan findes penge andre steder til at dække hullet i budgettet, er vores alternativ til nedskæringsplanerne ganske klart: Hæv skatten. I Aarhus har vi i skrivende stund Jyllands tredje laveste kommuneskat. Hvis vi hæver den med blot 0,4 procent, så vil der være nok penge til at dække hullet i kommunekassen. Selv med sådan en skattestigning, vil Aarhus fortsat have Jyllands tredje laveste beskatning. Til sammenligning betaler borgerne i Aalborg 1 procent mere i kommuneskat, end vi gør i Aarhus.

Alt i mens taler den borgerlige regering på Christiansborg om at indføre skattelettelser. Uforståeligt og virkelighedsfjernt på et og samme tidspunkt. Lars Løkke burde komme en tur til Aarhus og kigge hver enkelt aarhusianer i øjnene. På den måde vil han kunne forstå, hvad der virkelig betyder noget for den enkelte: Et velfungerende velfærdssamfund.

I Aarhus Byråd er det samtidig vigtigt, at politikerne husker på, hvem de er valgt til at repræsentere. Nemlig borgerne i Aarhus og ikke politikerne på Christiansborg. At der på nuværende tidspunkt ikke er et politisk flertal i byrådet for vores løsningsforslag, er måske ikke så mærkeligt, da det kræver mod at træffe en beslutning, man forestiller sig, vil være upopulær. Derfor kan vi glæde politikerne ved at fortælle dem, at aarhusianerne er med på idéen. I vores undersøgelse svarer et markant flertal, at de gerne vil betale en smule mere i skat for at undgå, at der bliver pillet ved kernevelfærden. Aarhusianerne viser viljestyrke for almenvellets bedste. Nu mangler vi bare, at politikerne gør det samme.

 

Læs også debatindlægget fra Århus Lærerforening og BUPL Århus fra i fredags:

Læserbrev: Frihold århusianske børn og unge fra sparekniven 

Emner

Målgruppe