For arbejdsmiljørepræsentanter

ÅLFs arbejdsmiljøpolitik

ÅLF ønsker blandt andet at gøre arbejdsmiljøarbejdet til en central del af den politiske og sagsbehandlende virksomhed.

Der er etableret en tæt kontakt til skolernes fælles arbejdsmiljørepræsentant (FAR) og formandskabet og en konsulent mødes jævnligt i en uformel arbejdsmiljøgruppe med repræsentanter for skolelederne.
Fremover mødes Århus Lærerforening med skolernes arbejdsmiljørepræsentanter (AMR) et par gange årligt, ligesom der holdes intromøder for nyvalgte AMR.

 

ÅLF's arbejdsmiljøpolitik

Styrelsen i Århus Lærerforening vedtog kredsens arbejdsmiljøpolitik og handleplan i november 2011. Den 19. juni 2014 har styrelsen vedtaget revideret handleplan.

Formål:
ÅLF arbejder for et sundt og sikkert arbejdsmiljø for medlemmerne med fokus på såvel det fysiske som det psykiske arbejdsmiljø.

ÅLF er med til at videreudvikle attraktive arbejdspladser med høj social kapital  for at fremme arbejdsglæde og trivsel blandt medlemmerne og modvirke arbejdsbetinget sygefravær og nedslidning.

ÅLF mener derfor, at arbejdsmiljøarbejdet skal prioriteres og integreres i hverdagen på arbejdspladserne. 


ÅLF vil understøtte et systematisk, kontinuerligt arbejdsmiljøarbejde og tematisere de branchetypiske/generelle arbejdsmiljøproblemer, som opleves på medlemmernes arbejdspladser, med henblik på at finde brugbare, konstruktive løsninger og opnå holdbare resultater.

Arbejdsmiljøpolitiske mål:
ÅLF følger og påvirker den aktuelle arbejdsmiljøpolitiske debat og drøfter løbende arbejdsmiljø- og arbejdsforhold med kommunerne og regionen.



ÅLF vil understøtte, at der udarbejdes relevante arbejdsmiljøpolitikker på arbejdspladserne.

ÅLF søger indflydelse på arbejdet i den kommunale arbejdsmiljø- og MED-organisation.



ÅLF vil arbejde for at synliggøre arbejdsmiljøarbejdet på arbejdspladserne.

Organisatoriske mål:
Målrettet ÅLF

ÅLF’s arbejdsmiljøarbejde er en central del af kredsens politiske og sagsbehandlende virksomhed.


ÅLF holder sig fagligt ajour på arbejdsmiljøområdet og videreformidler sin viden til AMR, så informationsniveauet er højt.


ÅLF samarbejder tæt med de arbejdsmiljørepræsentanter, der repræsenterer vores medlemmer i MED-organisationen.


ÅLF optimerer samarbejdet om arbejdsmiljø med skolelederne på både arbejdsplads- og organisationsniveau.

Målrettet AMR

Arbejdsmiljørepræsentanterne sikres den fornødne tid til udførelse af arbejdsmiljøarbejdet. 


Arbejdsmiljørepræsentanterne får viden om deres pligter, rettigheder og ansvar og opnår effektive og nyttige redskaber til håndtering af deres opgaver, således at deres arbejdsopgaver på arbejdspladserne præciseres og konkretiseres.


Arbejdsmiljørepræsentanten på arbejdspladsen vælges blandt foreningens medlemmer, og suppleanten til tillidsrepræsentanten vælges som arbejdsmiljørepræsentant. 


Arbejdsmiljørepræsentanten og tillidsrepræsentanten har et formaliseret, ligeværdigt samarbejde.

Handleplan:

  • Styrelsen udpeger en arbejdsmiljøansvarlig for kredsen.
  • Der afholdes mindst to årlige møder for arbejdsmiljørepræsentanter, herunder et med kursusindhold.
  • Der afholdes et årligt fællesmøde for arbejdsmiljørepræsentanter og tillidsrepræsentanter.
  • Der tilbydes netværksmøder med henblik på erfaringsudveksling og sparring mellem de forskellige arbejdspladsers arbejdsmiljørepræsentanter og kredsens arbejdsmiljøansvarlige.
  • Der arrangeres kurser/temadag for henholdsvis nye og erfarne arbejdsmiljø-repræsentanter i samarbejde med KS-Ø.
  • Ved nyvalg modtager AMR Introbrev fra ÅLF.
  • Hvert andet år ved ordinært AMR-valg i Børn og Unge afholdes intro-møde med kredsens nyvalgte arbejdsmiljørepræsentanter. 
  • Der holdes løbende kontakt og formidles relevant information til kredsens arbejdsmiljørepræsentanter blandt andet via AMR-konferencen på Skolekom og lokale arbejdsmiljøudsendelser.


Revideret og vedtaget i Styrelsen d. 19. juni 2014

ÅLFs mødekalender

Arbejdsmiljøaftale for Aarhus Kommune