Beskrivelse af TR rollen

Tillidsrepræsentanten er en nøgleperson i forbindelse med medarbejderindflydelse og medbestemmelse på arbejdspladsen.
Beskrivelse af TR-rollen

TR’s virksomhed er baseret på Danmarks Lærerforenings vedtægter og en aftale med arbejdsgiverorganisationerne.

Det indebærer, at tillidsrepræsentanten har to hovedopgaver:

  1. som Danmarks Lærerforenings repræsentant på stedet at være koblingen mellem foreningen og medlemmerne vedrørende foreningspolitiske og -tekniske spørgsmål
  2. som talsmand for medlemmerne at varetage deres interesser over for ledelsen på stedet.

De generelle vilkår for TR-arbejdet er beskrevet i MED-aftalen.

Det er tillidsrepræsentantens opgave at varetage medlemmers interesser overfor ledelsen på arbejdspladsen samt at formidle og udøve Danmarks Lærerforenings politik.

Tillidsrepræsentanten har pligt til at medvirke til at fremme og vedligeholde gode og rolige arbejdsforhold. Samme pligt gælder for ledelsen.
 

Foreningens repræsentant på arbejdspladsen

Som tillidsrepræsentant er man forbindelsesled mellem Danmarks Lærerforening og medlemmerne vedrørende foreningspolitiske og -tekniske spørgsmål.

Tillidsrepræsentanten arbejder således indenfor de beslutninger og retningslinjer, som Danmarks Lærerforening opstiller.

TR’en skal:

  • Fremme gode og rolige arbejdsforhold.
  • Påse at overenskomstmæssige bestemmelser overholdes.
  • Som repræsentant for kollegerne forelægges forslag, henstillinger og klager fra medarbejderne og optage forhandlinger om lokale spørgsmål i de relevante fora med afsæt i foreningens politik.
  • Arbejde for at styrke den faglige, pædagogiske og personalemæssige udvikling på skolen.
  • Samarbejde med skolens ledelse.
  • Medvirke aktivt i løsning af konflikter.
  • Formidle information og fagpolitiske synspunkter fra kredsen.
  • Formidle information og fagpolitiske synspunkter til kredsen.
  • Afholde møde i faglig klub – eventuelt medlemsmøder.
  • Deltage aktivt i foreningsaktiviteter og uddannelsestilbud.
  • Være velinformeret og fagligt vidende.
  • Rådgive kolleger om tjenstlige forhold og andre forhold af betydning for arbejdet.
  • Være synlig og have god kontakt til kollegerne.
  • Være en god forhandler.
  • Søge valg til diverse udvalg.