Høringssvar vedrørende effektiviseringer i Børn og Unge

Med vedtagelsen af budgettet for 2013 og 2014 blev det besluttet, at Aarhus Kommune skal finde effektiviseringer for yderligere 0,7 pct. af lønsummen fra og med 2015.

I Magistratsafdelingen for Børn og Unge svarer det til 25,5 millioner kroner i 2015 stigende til 26,1 millioner kroner i 2016.

Børn og Unge har fremlagt en række forslag til, hvordan effektiviseringer kan gennemføres. Forslagene har været i høring. (Hent baggrundsmateriale via link t.h.)

Læs Århus Lærerforenings høringssvar vedrørende effektiviseringer i Børn og Unge herunder:

Århus Lærerforening vil på baggrund af det fremsendte materiale vedrørende ud­møntning af de byrådsvedtagne effektiviseringskrav opfordre Byrådet til at sætte effektiviseringer/generelle besparelser som politisk styringsinstrument på stand by og i stedet foretage reelle politiske prioriteringer i forbindelse med budgetlægningen. Det er ikke troværdigt, at man år efter år skærer på alle områder, uden det på papiret må få betydning for serviceniveauet.

I forlængelse heraf vil Århus Lærerforening opfordre til, at Byrådet forpligter sig til at styrke sammenhængen mellem de opstillede ikke-finansielle effektmål og det fi­nansielle budget og regnskab. Således bør Byrådets prioriteringer i det finansielle budget i højere grad afspejle sig i effektmålene. Større besparelser på et givent om­råde bør afspejle sig i en nedjustering af de politisk vedtagne effektmål, mens ekstra ressourcer eller omlægning af indsatser kan resultere i en opjustering af forventnin­gerne til effekten på Børn og Unge-området.

Århus Lærerforening opfordrer Byrådet til, at der i stedet for årligt tilbagevendende effektiviseringer på alle områder, i stedet laves reelle politiske prioriteringer mellem områderne.

I forhold til de konkrete effektiviseringsforslag ser Århus Lærerforening med bekym­ring på, at Byrådet vil spare 1,8 millioner kroner på de opgavebestemte ressourcer. De opgavebestemte ressourcer anvendes som ekstra ressourcer til skoler med mange børn med dansk som andetsprog. Begrundelsen for besparelsen er, at alle skoler om­fattet af skolereformen skal tilbyde lektiehjælp. Men det er ingenlunde en plausibel forklaring, da de skoler, der har særlige udfordringer med mange elever med dansk som andetsprog, stadig må forventes at have denne opgave skolereform eller ej. Be­sparelsen på 1,8 millioner kroner svarer til knap 25 procent af hele puljen for opga­vebestemte ressourcer.


Byrådet i Aarhus har vedtaget en højprofileret målsætning om, at 95 procent af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. I 2013 lå andelen jævnfør profilmodellen på 93 procent. Aarhus Kommune er rigtig godt på vej, men ikke i mål. For at nå målsætningen er der en særlig udfordring med at løfte andelen af børn og unge (særligt drengene) med dansk som andetsprog. Besparelsen på de opgave­bestemte ressourcer er midler målrettet netop denne gruppe, og det harmonerer der­for ikke at gennemføre en besparelse på netop dette område jævnfør Århus Lærerforenings indledende replik vedrørende sammenhæng mellem ressourcer og effekt.

Århus Lærerforening finder det væsentligt at påpege, at de forholdsvis store bespa­relser PPR udsættes for betyder, at det vigtige arbejde PPR gør i forhold til fx inklu­sion vanskeliggøres. Børn og Unge med handikap er i forvejen en særlig udsat gruppe, som på ingen måde profiterer af en besparelse, der risikerer at medføre læn­gere sagsbehandling, vejledning af fagpersonel mm.

Endvidere har PPR fortsat en øget opgaveportofolio som resultat af reformen fra 2012.

Slutteligt finder Århus Lærerforening det betænkeligt, at der spares på support og rådgivning af decentrale enheder i forhold til overenskomsternes indhold, lønsager og klagesager over KMD. Århus Lærerforening oplever blandt andet som følge af den øgede decentralisering og effektivisering af lønadministration mange fejl og mangler i såvel lønsager som i tolkning af overenskomst.

Med venlig hilsen

Jesper Weber Skorstengaard