Arrangementer og kurser Seniorarrangementer

Foredrag om 'Hvidstengruppen' med Hans Nejsum

Af John Ege Bork

En historisk eftermiddag hvor den vidende og engagerede fortæller Hans Nejsum bl.a. fortalte om:  

Familien Fiil’s liv før, under og efter krigen.

Hvorledes modstandskampen kom til Hvidsten.

Hvidsten Kro’s historie, og hvordan familien Fiil blev et omdrejningspunkt for modstandskampen med aktiv deltagelse i Hvidstengruppen.

Gruppens arbejde med etablering af nedkastningsplads, modtagelse af store mængder våben, ammunition, sprængstoffer og faldskærmssoldater.

Fordelingen af ”varerne” når der havde været nedkastning. 

Den skæbnesvangre afsløring af gruppen, de efterfølgende forhør, dødsdommene og henrettelserne på Ryvangen samt skæbnerne for de, som blev sendt til Tyskland.

Folkeopstanden og ”samarbejdspolitikkens” sammenbrud den 29. august 1943.

De af Hvidstengruppens overlevendes skæbner efter krigen.

Filmene om Hvidstengruppen og instruktørens kunstneriske frihed.

Hvidsten Kro’s  nye museumsbygning.

Det var en lærerig eftermiddag, hvor besættelsestidens og især modstandskampens store udfordringer blev klart formidlet.