DLF sætter kursen for kommende forhandlinger

Jesper Kongres 2018 Img 4802 2 (3)
Delegerede i Danmarks Lærerforening har i dag vedtaget rammerne for de kommende periodeforhandlinger om lærernes arbejdstid. Kongressen har dermed givet forhandlerne et stærkt mandat til de kommende forhandlinger med KL.

På dagens ekstraordinære kongres har cirka 300 delegerede i Danmarks Lærerforening (DLF) sat rammerne for de kommende periodeforhandlinger. Beskyttelse af tid til forberedelse og procedureregler for samarbejdet mellem skoleledelse og tillidsvalgte er nogle af de mål, som givet videre til DLF’s forhandlere. Kongressen giver ifølge lektor og arbejdsmarkedsforsker Laust Høgedahl forhandlerne et stærkt mandat til de problemstillinger, som en ny arbejdstidsaftale skal løse.

- Det er vigtigt, at forhandlerne i DLF har en fornemmelse af, hvor foreningen er henne, og hvilke muligheder de har for at give indrømmelser i forhold til en aftale. Og det giver en kongresvedtagelse, siger Laust Høgedahl, der mener at diskussionen på kongressen er vigtig, så DLF ikke ender i en situation, hvor der landes en aftale, som ikke falder i god jord hos baglandet.

Hovedstyrelsen i Danmarks Lærerforening har valgt, at den ekstraordinære kongres er en lukket kongres.

- Kongressen er lukket, fordi vi gerne vil lægge op til en debat om rammerne for de kommende forhandlinger i et rum, hvor de kongresdelegerede kan sige tingene direkte. Det skal være sådan, at man ikke er hæmmet af, at det man siger kan komme ud i den store offentlighed, siger formand for Overenskomstudvalget Gordon Ørskov Madsen til folkeskolen.dk

Problemerne med lærernes arbejdstid er ikke løst siden 2013, da Kommunernes Landsforening (KL) lockoutede folkeskolelærerne. Det resulterede i et regeringsindgreb og lov 409, der bestemmer lærernes arbejdstid. Det er første gang, at en lov som afslutning på en arbejdskonflikt har overlevetikke kun én men to overenskomstforhandlinger, nemlig både i 2015 og 2018. For Laust Høgedahl vidner det om, at det er et rigtigt svært emne at finde en løsning på, som begge parter kan se sig selv i.

- Lærerkommissionens rapport giver parterne noget inspiration, som de kan tage udgangspunkt i. Men der ligger ikke nogen løsning, som kan skrives direkte ind i en aftale. Derfor handler det om, at der til periodeforhandlingerne ret hurtigt bliver fundet nogle områder, som parterne kan nå til enighed om og lave en drøftelse ud fra, så der i sidste ende kan findes en løsning, lyder det fra Laust Høgedahl, der forklarer, at periodeforhandlingerne også kræver, at begge parter kommer med indrømmelser og bøjer sigmod hinanden.

- Lærerkommissionens rapport giver parterne noget inspiration, som de kan tage udgangspunkt i. Men der ligger ikke nogen løsning, som kan skrives direkte ind i en aftale. Derfor handler det om, at der til periodeforhandlingerne ret hurtigt bliver fundet nogle områder, som parterne kan nå til enighed om og lave en drøftelse ud fra, så der i sidste ende kan findes en løsning, lyder det fra Laust Høgedahl, der forklarer, at periodeforhandlingerne også kræver, at begge parter kommer med indrømmelser og bøjer sig.

Nye politiske vinde

Ved de seneste to overenskomstrunder har parterne - KL og Lærernes Centralorganisation, der forhandler på vegne af lærerforeningen - forgæves forsøgt at lande en overenskomstaftale om lærernes arbejdstid. Ved overenskomstforhandlingerne i 2018 blev man enige om at give samarbejdet en Ny Start og nedsætte en kommission. Den nye viden som Lærerkommissionen er kommet med, mener Laust Høgedahl kan blive afgørende for at der i denne omgang landes en aftale.

- Lærerkommissionens rapport er et godt fundament at starte forhandlingerne på. Men også aftalen om Ny Start-samarbejdet vidner om nye politiske vinde fra KL og DLF, der signalerer, at man godt ved, at det er på høje tid at finde en løsning for medlemmerne. Så der er måske en større velvillighed hos begge parter til at finde en løsning, forklarer han.

Til dagens ekstraordinære kongres har de delegerede mulighed for at debattere forhandlingsmandatet og diskutere muligheder og faldgruber for en kommende aftale. Formand for Århus Lærerforening Jesper Skorstengaard er glad for, at kongressen som øverste myndighed har samlet sig og givet den nødvendige opbakning til forhandlerne:

- Det her handler om, at vi i Danmarks Lærerforening sender et tydeligt signal om, at der ønskes et samarbejde og en aftale som både arbejdsgiver, medlemmer og folkeskolen får gavn af.

Efter dagens lukkede kongres er der lagt op til en ny tilgang til arbejdstidsforhandlingerne. I netop offentliggjorte vedtagelse har DLF valgt at lytte til Lærerkommissionens anbefaling om at følge et samarbejdsspor. For selvom de centrale parter har haft svært ved at indgå aftaler for lærernes arbejdstid, er der rundt om i kommunerne og lærerkredse fundet fælles løsninger, som giver bedre rammer for lærernes arbejde end lov 409. Det vidner ifølge Laust Høgedahl om, at det er muligt at indgå aftaler, men kan også ende med at skuffe medlemmer, der forventer mere af en kollektiv aftale.

- Der er mange steder, hvor samarbejdet fungerer rigtig godt. Men der er også kommuner, hvor lærerne oplever en høj grad af vilkårlighed, og hvor man ikke føler lydhørhed om ens arbejde og arbejdstid. Det er dog ikke realistisk at tro, at man kommer tilbage til en tid, som ligner den før 2013. Man skal simpelthen finde en ny vej. Men det kræver også, at KL er indstillet på at give nogle indrømmelser, så deres ledelsesret opleves som indskrænket på en eller anden måde, siger Laust Høgedahl, der understreger, at begge parter skal flytte sig for at finde nye veje.

Bliver parterne ikke enige til forårets periodeforhandlinger vil de blive taget op til de ordinære overenskomstforhandlinger i 2021. Ved periodeforhandlingerne har LC som forhandlere ikke mulighed for at lægge konfliktvarsel bag sine krav. Her skal løsningen på lærernes arbejdstidsaftale findes ved dialog og forhandling.

Hele kongresvedtagelsen kan læses her: /media/13125029/kongresvedtagelse_arbejdstidsaftale_februar2020.pdf

 

Emner

Målgruppe