Generalforsamlinger GF 2020

Christine Kvist Meldgaard - Valgoplæg

ChristineKvistMeldgaard2020

Christine Kvist Meldgaard,
Lystrup Skole

Jeg elsker mit job. Og min arbejdsglæde er universel for, at jeg hver dag lykkes som medarbejder, kollega og med de elever, som har brug for mig.

Men min arbejdsglæde er udfordret! Det er den fordi, der tit og ofte er andre, der bestemmer, hvad jeg skal lave og hvordan. Jeg skal arbejde i skiftende læringsplatforme, jeg skal AULA-ficeres, skrive ugeplaner på en bestemt måde, indkaldes til møder i forberedelsestiden og svare på mails med teksten ”jeg vil gerne have dit svar i morgen!”.

Det jeg ønsker er at undervise og udvikle god undervisning, som passer til mine elever. At samarbejde og sparre med mine kolleger. Og ikke mindst være med til at udvikle skolen i en retning, vi er enige om.

Jeg går og venter på forandringer! Og det er utilfredsstillende. Derfor er der brug for mig og mine kompetencer til at forandre. Jeg skal i Århus Lærerforenings styrelse, så mit arbejde for at bevare arbejdsglæden for mig og mine kollegaer rundt omkring på skolerne fortsætter. Som helt almindelig lærer vil jeg gerne bidrage til, at lærerne i Aarhus oplever en positiv forandring uanset om det gælder den pressede forberedelsestid, AULA eller en udfordret arbejdsglæde.

Mærkesager:

  • Arbejdsglæde
  • Ansvar
  • Fællesskab