Århus Lærerforenings høringssvar vedr. forslag til ændring af rammer og kriterier for det frie skolevalg

Århus Lærerforening takker for muligheden for at afgive høringssvar. Vi har følgende kommentarer.

Blandede bydele er defineret som et af de 6 vilde problemer i Aarhus. En problemstil­ling som vi deler opfattelsen af. Løsningen ligger dog ikke i en begrænsning af det frie skolevalg, men i at gøre den lokale folkeskole attraktiv og bæredygtig.

Med forslaget om at ændre det frie skolevalg vælger man kun at se på de organisato­riske rammer og udelader helt det pædagogiske og strukturelle aspekt. Derudover savner vi, at der også medtænkes et kultur- og økonomiperspektiv.

Høringsmaterialet er meget specifikt i forhold til elever med DSA-behov. Det er vigtigt for os at understrege, at når vi i høringssvaret skriver om ressourcesvage familier, så er det i den brede forståelse. En forståelse som kan henvise til folkeskolens fortælling om, at her mødes børn og unge på tværs af socioøkonomiske skel.

Den aarhusianske folkeskole skal være attraktiv, og den lokale folkeskole skal være forældrenes førstevalg. Skoler med overvægt af ressourcesvage familier er udfordrede på forældreopbakning og elevers og forældres holdning til og viden om det at gå i skole. Dette løses ikke ved, at kriterierne for frit skolevalg laves om.

Hvis forældrene skal vælge den lokale folkeskole, kræver det, at skolen er attraktiv for alle. Det betyder, at de økonomiske ressourcer på den enkelte skole skal være tilstræk­kelige.

I Folkeskolen kunne man den 15. april 2024 læse en artikel omhandlende frit skolevalg, herunder citeret i uddrag:

”Tryghed og trivsel er det vigtigste. Af rapporten […] fremgår det, at tryghed og trivsel for børnene er det allervigtigste for flertallet af forældre. "Det handler blandt andet om en tryg skolevej. […] "Og så handler det også om, at man oplever det som et utrygt kvarter med noget bandeagtig opførsel, som også præger ind på skolen".  Nummer to på forældrenes prioriteringsliste er trivsel. "Det skal forstås bredt. Forældrene op­lever, at trivsel er en forudsætning for faglighed, men der er også mange, der lægger vægt på, at det faglige ikke tager overhånd, og der er plads til at være barn. Og så oplever de, at folkesko­len generelt har nogle svære rammer. De oplever nogle dygtige og engagerede lærere og pæda­goger, som ikke får de rammer, de har brug […] de oplever en folkeskole, der mangler resurser."

Forskerne Mikkel Høst Gandil og Andreas Bjerre-Nielsen konkluderer i en netop udgivet forsk­ningsartikel, at ændringer i skoledistrikter ikke er et effektivt redskab til at justere elevsammen­sætningen i folkeskolerne, men tværtimod kan føre til, at flere familier fravælger folkeskolen.[1]

I arbejdet med Bredere Børnefællesskaber er det en forudsætning, at vi lykkes med et styrket samarbejde mellem MSB og MBU. Intentionen med relationel velfærd er, at vi samlet kan bidrage med løsninger, hvor elever og hele familier støttes i endnu højere grad. Der er behov for flere tværmagistratslige indsatser og flerfaglighed, fx i form af øget samarbejde mellem skole og familiecenter, trivselsteam, mv. i en holistisk tilgang.

Der skal derudover prioriteres midler til lokalt tilknyttede socialrådgivere og skole­psykologer, så hjælpen er indenfor rækkevidde med mulighed for rådgivning og tidlig indsats. Det er samtidig en forudsætning, at der er tilstrækkeligt med uddannet per­sonale på byens skoler.

Høringsmaterialet og den forudgående analyse er efter vores opfattelse ikke grundig nok. Vi savner en bedre inddragelse af medarbejdere, ledere og forældre samt en bre­dere erfaringsopsamling fra besøg i andre kommuner.

Som nævnt i indledningen deler vi bekymringen i forhold til det vilde problem med blandede bydele og integration, men løsningerne skal findes via økonomiske priorite­ringer frem for at pålægge skolerne endnu en administrativ opgave. En opgave som ifølge den nyeste forskning på området tilmed kan vise sig at være kontraproduktiv. I Århus Lærerforening stiller vi os som altid til rådighed i et samarbejde, og vi bidrager gerne med vores faglige kendskab til de faktiske forhold ude på skolerne.