Høringssvar om vision på fritids- og ungdomsskoleområdet (UngiAarhus)

Århus Lærerforening hilser visionen på fritids- og ungdomsskoleområdet velkommen. Visionen er et vigtigt og understøttende bidrag til helhedssynet på det enkelte barn og unges udvikling.

Foreningen har følgende kommentarer til høringsmaterialet.

Visionsteksten:
I indledningen anvendes begrebet aktivist. (…) er aktive medskabere af deres fritid og får mod og støtte til at være aktivister i eget liv (…)
Foreningen vil foreslå, at aktivister ændres til aktører. Det bør ligeledes konsekvensrettes i den øvrige tekst.

Handlingsforslag:
Foreningen tager handlingsforslagene til efterretning med følgende kommentarer til dele af forslagene.

- Vedr. forslag om Børn og Unge-byrådet som en naturlig del af samfundsfagsundervisningen i folkeskolen. Foreningen ønsker at understrege vigtigheden af et tæt samarbejde med samfundsfagslærerne i skolerne.

- Vedr. forslag om 10. klasse i regi af ungdomsskolen. Foreningen tager forbehold for forslaget. Foreningen vil bidrage i den særskilte proces vedr. en fremtidig organisering af det kommunale 10. klassestilbud.

Fritids- og ungdomsskoleplanen:
Foreningen tager Fritids- og ungdomsskoleplanen til efterretning. Modeller for nedsat kontingent: Foreningen foretrækker scenarie 2.

Høringssvaret er indgivet den 13. januar 2021