“Respekten for lærerne er nogle gange væk, og vi kan opleve at blive talt ned til af forældrene”

Boye Red2
Marianne Boye har været folkeskolelærer i 25 år. Hun ser en stigende tendens til, at forældrene opfatter deres børn som individuelle projekter, og at fællesskabet forvitrer. Det er med til at vanskeliggøre skole-hjem-samarbejdet.

Da hun for en uges tid siden stod i Fællessalen på Christiansborg for at holde et oplæg, var det med en klump i halsen. Marianne Boyes sædvanlige publikum bestående af elever fra Sanderumskolen i Odense var erstattet af eksperter og politikere. Og ved dagens høring blev der stillet et af den slags spørgsmål, som kan få enhver til at synke en ekstra gang: Hvordan rekrutterer og fastholder vi lærere til folkeskolen? Som mangeårig folkeskolelærer kan Marianne Boye få øje på adskillige årsager til, hvorfor nogle af hendes kollegaer giver op:

- Tonen hos nogle forældre er i dag blevet hårdere, det gælder især over for de unge og nyuddannede lærere. Hvis en forælder først har set sig sur på dig, så begynder de at lede efter andre fejl. Og hvis din faglighed ikke er i orden, så kan det være noget af det, de vil gå efter, siger hun. 

Marianne Boye understreger, at generaliseringer aldrig har gavnet nogen, og at mange forældre stadig deltager konstruktivt i samarbejdet med lærerne. Men hun oplever, at folkeskolens fællesskab er kommet under pres:

- Forældregenerationen kan opleves meget karriereminded, og tendensen i samfundet er, at alt skal være perfekt, og forældrene skal realisere sig selv. Risikoen er bare, at børnene bliver et individuelt projekt. Så er det svært at indgå i et fællesskab, siger hun og fortsætter:

- Respekten for lærerne er nogle gange væk, og vi kan opleve at blive talt ned til af forældrene. Det smitter af på børnene, og det kan være en stor belastning i et lærerliv, når man har mistet respekten fra både forældre og elever.

 

Bange for forældrene

I en ny undersøgelse blandt 2.314 lærere, der er omtalt i Fagbladet Folkeskolen, svarer 35 procent, at de ser ”omfanget af skole-hjem-samarbejdet” som den største udfordring i deres arbejde. Det overrasker ikke Marianne Boye:

-  Alt er til debat, og hvis man som lærer påpeger udfordringer med et barn, bliver der sat spørgsmålstegn fra forældrene. Der er slet ikke sat tid af til at varetage den del af skole-hjem-samarbejdet, som fylder mere og mere. Og når der ikke er tid nok til at løfte sine opgaver, kan resultatet blive, at man søger væk fra lærerjobbet.

Hun påpeger, at skolelederne også har en del af ansvaret for, at lærerne ikke bukker under for det stigende pres fra forældrene:

- Sat på spidsen kan man få det indtryk, at nogle skoleledere er bange for forældrene. Det virker til, at det er nemmere at give forældrene ret, fordi så sparer man noget ballade. Skolens ry kan hurtigt blive ødelagt, hvis der er nogle forældre, som ser sig vrede på skolen og bruger deres talerør i offentligheden. 

I sidste ende handler det om ordentlighed, mener folkeskolelæreren fra Odense:

- Forældrene bliver nødt til at træde et skridt ud af deres egen krop og spørge sig selv: Er jeg ordentlig? Man kan være uenige med hinanden, men hvis man opfører sig ordentligt, så løser de fleste ting sig.

 

Emner

Målgruppe