Lad os få styr på den nye læreruddannelse, mens vi stadig kan nå det

Mere øvelsesbaseret undervisning og mere integreret praktik skulle give de studerende en tungere rygsæk at drage ud i verden med, og intensionerne var gode. Nu var der alle tiders mulighed for at gribe momentum og gøre læreruddannelsen til et attraktivt springbræt til en moderne folkeskole. Har vi så grebet det momentum? Både ja og nej. Der er allerede mange gode erfaringer fra den integrerede praktik, og det forgangne skoleår har især vist os tre ting, som er essentielle:  

• Skab en god dialog mellem praktikskole og lærerstuderende forud for praktikforløbet. Det sikrer, at der er overensstemmelse mellem parternes forventninger til hinanden, og at den lærerstuderende har tilstrækkelig indsigt i praktiske forhold og viden om børnegruppen. 

• Hjælp de studerende til at blive en del af lærerfællesskabet på skolen, både fagligt og kollegialt. Hvem vil ikke gerne føle sig velkommen på sin arbejdsplads? Måske bliver de lærerstuderende ovenikøbet dine kommende kolleger på skolen.

• Skab kvalitet i praktikvejledningen. Det er ikke nok, at der er en tredjedel mere praktik, hvis ikke der også er tid og mulighed for, at de studerende kan få tilstrækkelig vejledning og svar på de mange spørgsmål, de støder på i løbet af praktikken. I den bedste af alle verdener møder de lærerstuderende uddannede praktikvejledere, der har specialiseret sig i netop den opgave.

Her støder vi ind i praktikkens grundudfordring: At de studerende møder en hårdt presset folkeskole – både økonomisk og opgavemæssigt. Jeg er ikke i tvivl om, at både, lærere, skoler og kommuner ønsker at give de studerende en god start på lærerlivet. Men hvis den nye læreruddannelse for alvor skal give mening, er der brug for tilførsel af økonomi til skolerne, så uddannede praktikvejledere får tid til netop den opgave. Kun på den måde kan vi give en ny generation af lærere den uddannelse, som vores samfund og vores børn har brug for.