Vil mine elever huske mig som deres #KæreLærer?

Min dansk- og klasselærer hed Jørgen. Han var forfatter, musiker og aktiv i foreningslivet i den lille vestjyske by, hvor vi boede, og hvor skolen lå. Han havde en stor personlighed, som nogen slog sig på, men som de fleste – inklusive mig selv - følte sig inspireret og motiveret af. Når jeg ser tilbage på ham som lærer, tænker jeg, at han var indbegrebet af dannelse. Hans tilgang og omgang med eleverne havde altid mere end blot det fagfaglige fokus. Undervisningen emmede af hans interesse for musik og gode historier. Vi kunne mærke hans iver for at give gejsten videre. Selv da jeg bøvlede med retstavningen gennem mange år, var jeg altid bevidst om, hvad sproget skulle og kunne bruges til. En lærer som Jørgen ville føle sig stækket i nutidens folkeskole. For ærligt talt ville vi nok have klaret en del af de standardiserede tests temmelig skidt. Men vi kom i mål, måske bare lidt senere.

Som lærer brænder jeg for at åbne verden for eleverne, og sådan tror jeg også, at mange af mine kollegaer har det. Fordi vi gerne vil hjælpe og støtte vores elever i deres dannelse og uddannelse. Det er min påstand, at elevernes dannelse kræver så meget mere end blot den forberedelse, vi har. Dannelsen kræver, at vi kan møde ind på vores lærerjob med overskud til nærvær i relationerne. På alle lærerværelser sidder lærere, som gør en stor forskel og kæmper en brav kamp for “at være der” for deres elever.

Men jeg tror, det var nemmere for Jørgen. Ikke fordi han var mere selvopofrende eller et bedre menneske, men fordi der slet og ret var mere tid til det, og fordi der var andre rammer for aktiviteterne i folkeskolen. I dag er emneuger, musicals og lejrture langt de fleste steder sparet væk. Og så er det svært at blive husket for at være en fantastisk lærer, som var med til at skabe sjove aktiviteter, kulturelle indtryk og uforglemmelige oplevelser.

Man kan synes, det er en fattig skolegang, vores elever får nu om dage. De kender jo ikke selv til andet, men vi som gør frustreres over, at børnene ikke får den skoletid, vi kunne ønske for dem. Vil mine elever huske mig som deres #KæreLærer om 30 år? Jeg ved det oprigtigt talt ikke.

Dette indlæg er udtryk for skribentens egen holdning og er desuden bragt på Århus Lærerforenings nye LinkedIn-side, som du kan følge her.