De lærerstuderendes praktikforløb er en skændsel

I forbindelse med den nye læreruddannelse er praktikken blevet overset. Selvom der er foretaget ændringer, er de studerendes ønsker om en bedre praktik blevet ignoreret.

Praktikperioden er blevet udvidet fra tre til fire år, men ressourcerne er ikke fulgt med. De lærere som skal støtte og agere mentorer for de studerende skal samtidig jonglere deres almindelige arbejdsopgaver. Det skaber en situation, som ikke er holdbar for hverken lærere, studerende eller elever.

Mange studerende føler sig ikke velkomne på lærerværelset, og de oplever, at lærerne ikke har tid til at vejlede dem. Den nye læreruddannelse og praktikaftale har ikke løst dette problem; i stedet er det op til den enkelte skole at bestemme, hvor meget praktikvejledning der skal gives, og hvor mange lektioner de studerende skal deltage i.

Desuden får praktikskolerne kun økonomisk støtte, hvis de studerende består praktikken. Denne model kan føre til, at skolerne lader studerende bestå uden at have de nødvendige kvalifikationer. På nationalt plan er der heller ikke afsat flere midler til at forbedre praktikken, hvilket skaber en skævvridning mellem de lovede forbedringer og de reelle forhold.

For at gøre situationen endnu mere kritisk er der varslet et finanslovsforslag, der vil sænke taxameter-tildelingen til praktikken. Det betyder, at skolerne selv skal finde penge til en opgave, som de er blevet pålagt af kommunen, der ikke tager ansvar. Som Solveig Hovgaard, formand for praktiklærerne, siger: “Det bliver vi udfordret af – også fremover.”

Hvis regeringen og uddannelsesministeren virkelig ønsker at tackle det faldende optag og det stigende frafald på læreruddannelsen, er det på tide at se på forholdene, som de studerende møder i folkeskolen. De studerende rapporterer om en arbejdsplads, hvor der ikke er tid til dem og deres uddannelse – på samme måde som der ikke er tid til børnene og elevernes udvikling.

Der skal sættes flere penge af til uddannelse af de studerende, der skal ansættes kvalificerede praktiklærere, og der skal være tid til, at praktiklærere og vejledere kan udføre deres opgaver ordentligt. Der bør også opsættes minimumssatser for praktikken, så vi sikrer, at de studerende får den støtte, de behøver for at blive kompetente lærere.

Det er på høje tid at handle, før vi mister næste generation af lærere.

Dettte indlæg er udtryk for skribentens egen holdning