Høringssvar af spareforslag fra Børn og Unge

Indledning
Der er tale om uhørt store besparelser på vores børn og unge i Aarhus Kommune med det seneste budgetforlig. Alle besparelserne skal ses i lyset af, at Aarhus Kommune hvert år bruger 13.085 kr. mindre pr. elev end landsgennemsnittet, og deres seneste analyse af bredere børnefællesskaber viser, at eleverne mistrives som aldrig før. Kom­munens fremlagte spareforslag bærer præg af, at det er de mest sårbare elever, der står for skud. Derudover vil flere af spareforslagene ikke være mulige at gennemføre i praksis, hvorfor det reelt vil føre til yderligere rammebesparelser på skolerne. Mange af de funktioner, der understøtter undervisningen, vil med spareforslagene forsvinde, men uden at opgaverne forsvinder, og det vil føre til opgaveglidninger mellem perso­nalegrupper – senest som vi har set det med administrative fællesskaber.

Politikerne i Aarhus Kommune er optaget af at forbedre folkeskolen, men med de ak­tuelle spareforslag og de stigende udgifter til støtte og specialundervisning, fortsætter Aarhus Kommune sin vej i den helt forkerte retning. Århus Lærerforening er stærkt bekymret for, at skolerne hverken for nuværende eller i fremtiden kan leve op til ele­vernes retskrav i folkeskoleloven, hvor eleverne får den støtte, de har brug for og krav på. Århus Lærerforening opfordrer Aarhus Byråd til at friholde byens børn og unge og prioritere de nødvendige ressourcer, så langt flere elever får den rette støtte og en god skolehverdag i Aarhus. Skal der være sammenhæng mellem kommunens børne- og ungepolitik og de visioner politikerne har for byens folkeskoler, skal skolerne un­derstøttes med en økonomi, der muliggør, at de kan lykkes med opgaven. Aarhus Kommune skal med spareforslagene overveje konsekvenserne af at skære så langt ind til benet, at muligheden for at tænke skoledagen anderledes eller tage omverdenen ind i undervisningen kun bliver for skoler, der har råd. Lærer-elev-relationen, klassefæl­les­skabet og elevernes samlede trivsel styrkes, når skoleskemaet brydes med åben skole eksempelvis med oplevelser i naturen og kulturen.

Århus Lærerforening anser processen om spareforslagene som tæt på umulig, da rum­met for at undgå besparelser eller friholde områder er ikke-eksisterende. Derudover er dele af materialet mangelfuldt og efterlader flere spørgsmål end svar. Det burde fremgå tydeligt i materialet, hvad konsekvenserne er, såfremt der på baggrund af hø­ringen tages forslag ud af det samlede katalog af spareforslag.

I spareforslaget henvises der i spareforslag nr. 26 til en analyse, som danner baggrund for den foreslåede besparelse. Denne analyse er først uploadet på høringsportalen langt efter offentliggørelsen af det samlede spareforslag. Det er ikke rettidig omhu el­ler rimeligt overfor de mange borgere og medarbejdere, der kan blive berørt af forsla­get, hvorfor foreningen opfordrer til, at forslag 26 bliver en del af den samlede analyse af Børn og Unges organisering.

Foreningen opfordrer til, at den samlede analyse af Børn og Unges organisering prio­riteres og igangsættes hurtigst muligt. Det er foreningens vurdering, at man med re­sultatet af analysen og en deraf afledt mulig ny organisering, vil kunne finde bespa­relser. Derudover anser Århus Lærerforening den årlige socialkapitalmåling for en op­lagt besparelse, såfremt målingen kun gennemføres hvert andet år. En reduktion af socialkapitalmålingen er ikke en del af det fremlagte spareforslag.

Århus Lærerforening vil i det følgende kommentere på de forslag, som foreningen ser som særlig kritiske besparelsesområder. De udvalgte spareforslag kategoriseres som følgende:

1. Spareforslag rettet mod de svageste elever
2. Spareforslag rettet mod understøttelse af folkeskolen
3. Øvrige spareforslag

Spareforslag rettet mod de svageste elever
For elever i specialiserede tilbud er der brug for en optimal normering og et loft over antallet af elever, så der er ro til både social og faglig udvikling. De specialiserede til­bud er fundamentet for elevernes videre færd i livet og samfundet. Aarhus Kommune skal overveje, hvad det vil koste på langt sigt at forringe de skoletilbud, vi giver til blandt andet flygtningebørn og elever med handicap. I mange tilfælde vil besparel­serne ikke kunne forsvares overfor eleverne. Derfor vil mange af forslagene med stor sandsynlighed ende som rammebesparelser, hvor pengene bliver taget fra almenom­rådet. Et almenområde der i forvejen er udsultet og hvor kommunen bruger langt færre penge pr. elev end gennemsnittet for kommunerne på landsplan.

Ang. spareforslag 10: Delvis harmonisering af budget til modtagelsesklasser
Eleverne i en modtagelsesklasse har ofte forskellige modersmål, begrænset kendskab til det danske sprog og en del af eleverne er traumatiserede. Modtageklassen er ele­vernes første trygge møde med den danske folkeskole, hvor de får den nødvendige støtte, indtil de er klar til at rykke videre i en almenklasse. Aarhus Kommune ønsker i spareforslaget at forringe dette skoletilbud med en million kroner. Undervisningen i modtagelsesklasserne bygger det fundament, som eleverne skal stå på resten af deres skoletid, og derfor bør Aarhus Kommune overveje de langsigtede konsekvenser af at forringe modtagelsesklasserne og skære i normeringen af lærerne. Århus Lærerfor­ening fraråder besparelsen.

Ang. spareforslag 11: Ændret klassekvotient i specialklasserne på 8.-10. klassetrin
Aarhus Kommune søsatte for nogle år siden et stort kommunalt projekt med henblik på et fagligt løft af de ældste specialklasseelever. Ambitionen var, at flere elever skulle gå op til folkeskolens afgangsprøver for at komme godt videre i uddannelsessystemet efterfølgende[1]. Århus Lærerforening fraråder, at kommunen hæver antallet af elever i specialklasserne, da det vil skabe mere utryghed, uro og forringe lærerens mulighed for at nå rundt om alle eleverne og give den differentierede undervisning, som ele­verne har brug for. Tidlig indsats, investering i elevernes uddannelse og målsætninger om ungdomsuddannelse m.v. besværliggøres ved dette forslag.

Ang. spareforslag 12: Bortfald af pulje til udvikling af pædagogisk praksis i special­klasser
Århus Lærerforening finder det uklart, hvilken pulje til udvikling af pædagogisk prak­sis i specialklasser på indskolingsniveau, der henvises til. Ifølge folkeskoleforliget må de frigjorte ressourcer ikke bruges til besparelser. Det fremgår eksplicit af afsnittet ”Kor­tere skoleuge i indskolingen” (Bilag B, s. 3)[2], hvor det hedder, at ”aftalepartierne for­venter, at de frigivne ressourcer anvendes til kvalitetsforbedringer i skolen og ikke som en mulighed for at gennemføre besparelser på folkeskoleområdet i den enkelte kommune.”