Det kunne ske gennem prioritering af to lærer-ordninger, opdeling af eleverne i mindre hold og gennem kendte voksne, som hver dag møder eleverne. Vi ved, at det øger elevernes trivsel og læring og giver tryghed for både forældre og elever.
I Aarhus Kommune bruges der 10.000 kr. mindre pr. elev pr. år set i forhold til landsgennemsnittet. Det betyder helt konkret, at lærerne dagligt står i valget mellem at hjælpe enkelte elever eller resten af klassen.
Det skaber et urimeligt moralsk pres på de fagprofessionelle, der trods de bedste intentioner ikke har en kinamands chance for at yde den gode undervisning til alle elever. Vi har fået skabt en folkeskole, hvor rammerne ikke tilgodeser eleverne – hverken dem, der har brug for lidt ekstra støtte, eller dem, der hver morgen møder undervisningsparate op.
For aarhusianske byrådspolitikere synes det muligvis dyrt at lukke hullet under skolernes økonomier. Men erfaringer viser, at hvis vi kan holde flere elever i almindelig folkeskoleklasse med hjælp og støtte, får de bedre faglige kompetencer, grundlag for bedre uddannelse og dermed driftige skatteborgere på lang sigt.
Vellykket inklusion koster penge, men det er en langsigtet investering i byens borgere, som Aarhus Kommune ikke har råd til at gå glip af.
I Aarhus Kommunes budget skal der investeres i vores børn og unge. Ambitionerne i børne- og unge-politikken i Aarhus Kommune er tårnhøje, men desværre uden udsigt til, at de fagprofessionelle kan lykkes med opgaven.
Den nuværende strategi har for længst spillet fallit, og udgifterne til både almenområdet, specialtilbud og PPR ser ud til at stige massivt i fremtiden, hvis ikke vi får ændret kurs.
Derfor skal politikerne give det nødvendige rygstød til skolerne, så der skabes en reel mulighed for at lykkes med at gøre folkeskolen til elevernes og forældrenes førstevalg.
Debatinglægget har været bragt i JP Aarhus 28. april 2022.