Musik og foredrag om Bent Fabricius Bjerre den 15. maj 2024
Af Jonna Andersen
Onsdag den 15. maj 2024 havde 50-60 seniorer en særdeles festlig eftermiddag i selskab med de meget dygtige og humørfyldte musikere Karsten Holm og Stig Nørregaard.
Vi var lovet en koncertfortælling med nogle af de bedste sange fra Bent Fabricius’s karriere, som varede næsten 90 år, og det fik vi også. Det var virkelig en musikalsk oplevelse, hvor både musik og sang var medrivende. Makkerparret havde en finurlig dialog og berigede os med fortællinger og anekdoter, og det blev en dejlig musikalsk rejse.
Blandt de gode sange var bl.a. ”Jeg sætter min hat som jeg vil” og ”Forelsket i København”, og de bedste instrumentalnumre var ”Pusterummet”, ”Temaet fra Matador” og ”Temaet fra Olsenbanden”.
Deltagerne denne eftermiddag var godt underholdt, og kaldte arrangementet et scoop!
- Publiceringsdato: 22. maj 2024
- Ændringsdato: 30. september 2024